Dårlig omtale er bedre end ingen omtale
Kigger man på, hvordan den danske black metalscene har forholdt sig til den omtale, som scenen har fået over de sidste par uger, så er det tydeligt, at den ikke har stiftet ordentligt bekendtskab med Simon Spies. Et af de bands, der har været i vælten, er den black punkede duo Nyredolk. Et interessant band, der desværre har det med at gøgle lidt for meget rundt med mystik og psykedelisk tingeltangel. Det er dog ikke Nyredolk, det skal handle om i dag, men derimod en anden black punket duo, Hersker, og deres debut-ep Befængt.
Når beton og blik kolliderer
Ligesom Nyredolk, så er Hersker også iført masker. Men i modsætning til Nyredolk, så er alt, hvad der ellers kunne indeholde mystik, psykedelika og andre okkulte tilsætningsstoffer, arkiveret lodret, og fokus er i stedet på en mere rendyrket punket black metal.
Netop Herskers mere direkte tilgang til genren gør da også, at størstedelen af ep’en og især numre som ”Stilstand” og ”Dødtøje” rammer som en syngende lussing på trommehinden. Det er på ingen måde genopfindelsen af nogen former for dyb tallerken, men udelukkende to numre hvor en genre bliver gjort ordentligt. Den skramlede to-taktsknallert-punk-rytme, det iskolde black metal riffs, som giver kuldegysninger ned ad rygsøjlen, og en produktion der rammer perfekt mellem blikskur og betonkælder, er en fryd for øret, når det kombineres, som Hersker gør det. Endnu bedre bliver det, når knallertrytmen på ”Dødtøje” får en stampende, autoritær, ja, nærmest militant kvalitet over sig. Hvis det er denne støvle, som George Orwell omtalte i hans beskrivelse af fremtiden, ja, så er jeg mere end glad for at lægge ansigt til.
Men inden jeg får mit ansigt ommøbleret af et par Dr. Martens, så bliver vi nødt til at runde ep’ens to andre numre ”Betændt” og ”Tilfrosset”. Den punkede black metal er glimrende, men når black metallen får overtaget, så går der lige lovlig meget papkasseshow indspillet i et trailerparkskur i den. Ikke at der er noget galt i lo-fi black metal, men når man ikke kan høre en basrumlen a la en Puch Maxi i tomgang i det fjerne, så har Befængt cirka lige så meget slagkraft, som vådt bølgepap. Ikke fordi Hersker spiller dårlig black metal. Det er bare hørt flere gange, end Slayer har spillet den med Slayer. De black metal-dominerede sektioner er heldigvis langt fra i overtal, og overordnet set er det ikke noget, der for alvor ødelægger Herskers skramlede og hadske univers.
Et meget nemt valg
Hvis valget stod mellem Nyredolk og Hersker, ville jeg til hver en tid vælge Hersker. Ikke fordi Nyredolk er et dårligt band, men Hersker er bare langt mere direkte i deres punkede black metalliske udtryk, og de ved, hvad de vil. Det svipser af og til, når black metallen får overtaget, men på langt størstedelen af Befængt, er det den helt rette blanding af skramlet, beskidt punk og rå, iskold black metal.
