Hate Eternal - Phoenix Amongst The Ashes

Phoenix Amongst The Ashes

· Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Death metal
Spilletid:41.05
Antal numre:10

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: 9/10 baseret på 1 stemme.

Hate Eternal byder atter engang på brutal dødsmetal fra 90ernes dødsmetal højborg i Florida på dette deres femte studiealbum "Phoenix Amongst the Ashes".

Bandet byder på brutal, kaotisk og uddfordrende deathgrind, og man får i hvert fald blastbeats for alle pengene. Faktisk får man nærmest mere blastbeat, end man har betalt for, da jeg synes, der er for mange blastbeats på skiven. Ganske vist er blastbeating et af Hate Eternals varemærker, men jeg synes, at der er så mange blastbeats på dette album, at de holder op med at være brutale - man bliver ganske simpelt overmættet af dem.

Derudover er der masser af interessante ting på albummet. For eksempel kombineres groovy riffs med med blastbeats, hvilket skaber en interessant spændning, og så gøres der brug af dissonante akkorder, og i det hele taget eksperimenteres der meget med, hvor langt man kan trække musikken i retning af kaos, uden at det bliver totalt disintegreret - nogle eksempler herpå er "The Art of Redemption" og titelnummeret. Jeg synes dog, at det er, når musikken bliver trukket ud af blastbeatland, at det bliver rigtigt interessant, for så kommer der en lidt mere definerbar tekstur på.

Det høje abstraktionsniveau, som musikken på dette album har, kræver virkeligt dygtige musikere, da det tekniske niveau selvsagt er ganske højt. Og musikerne kan deres kram, det må man sige. Produktionen er veldefineret og lidt poleret, men det skal den være, når musikken er så udfordrende og teknisk som den er på dette album.

Er man til brutal dødsgrind med masser af fart over feltet, og samtidigt holder af at blive udfordret som lytter og få flyttet sine grænser, så anbefales dette album.

Tilføj kommentar