Furze - UTD

UTD

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Black metal
Spilletid:44:05
Antal numre:8

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

"Furze from Norway is a good ecample that it is still possible to create unique black metal!" citeres Martin Ain fra Celtic Frost i pressematerialet til dette album. Spændt satte jeg skiven i anlægget og blev belønnet med noget, der rangerer som det vederstyggeligste jeg i mit liv har lagt øre til.

Trommerne er egentlig okay, men guitaren lyder som en elektrisk shaver og vokalen er en sær blanding af hvæse-gispe-bøvselyde, der varierer meget i lydstyrke. Det er ubeskrivelig irriterende det ene øjeblik knap nok at kunne høre den forpinte stønnen i baggrunden for et øjeblik senere at få sprængt trommehinderne af et brøl.

Det er tænkeligt, at jeg ganske enkelt ikke er "true" nok til at kunne forstå det geniale i Furze, men mine øregange vrider sig i smerte hver gang jeg hører det, og kæresten truede med at smide mig ud da jeg hørte det i hendes selskab.

Som en sidebemærkning er titlerne på numrene gennemført latterlige og minder mig mest af alt om Impaled Northern Moon Forest med titler som "Beneath the wings of the black vomit above". Hvorfor nogen har udgivet, eller overhovedet indspille dette hæslige produkt er hinsides min fatteevne.