Freedom Call - Live Invasion

Live Invasion

/ Scanbox Entertainment · Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Melodisk Metal
Spilletid:70:00
Antal numre:20

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Efter kun tre albums er tyske Freedom Call nu allerede ude med et live album, og har verden allerede brug for et live album fra dem, vil jeg spørge om? Næppe, vil jeg mene, men dem der ikke kender det store til dem, kan roligt starte her, da man faktisk kan betegne denne CD som en best-of. For engangs skyld er der virkelig perfekt lyd på live skiven, og en utrolig flot stemning i publikummet. Jeg tror så godt nok at de høje "Freedom Call" skrig er mixet lige lovlig meget frem i lydbilledet.

Freedom Call spiller Happy Metal for alle pengene, som man kender det fra Helloween og Gammaray. Freedom Call er bare endnu mere glade, de spiller musik for folk der kan lide at have en go' fest, ikke noget for pot-, og sumpehoveder. Ikke meget nytænkning, men skidt med det, det hele svinger sgu, de spiller ikke musik man skal filosofere over, men musik man fester til.

"Live Invasion" er en 70 minutters live lækkerbidsken, men for mig der kender lidt til deres forrige skiver, er bonus CD'en faktisk meget mere interesant. På skiven her er 7 bonusnumre, delvis unreleased og tre covernumre, bla. "Hiroshima" (pop klassiker af Sandra) og den lidt kedelige "Dr. Stein" af Helloween, som efterhånden et par håndfuld bands har coveret - ikke videre interesant. Meget mere spændende er den lange version af "Tears Of Taragon" samt den total party-uartige "Warriors Of Light".

Tilføj kommentar