Sveriges største musikeksport efter ABBA er på gaden med endnu en lektion i hvordan moderne og uforfalsket metal skal lyde.

Mine forventninger var helt oppe i skyerne efter at bandet leverede et mindre mesterværk i forgængeren "Morning Star". Disse forventninger bliver ikke helt opfyldt her, men bandet har stadig frembragt et album de fleste bands ville være misundelig over.

Pladen ligger ud men tonseren "Retaliation" som er Entombed som man kender og elsker dem; tonstungt og med en piskende rytme, let garneret med L. G. Petrovs røgede stemme. Resten af pladen er ellers holdt i stampende midtempo, selvom numre som "Incenerator" og "Skeleton of Steel" indeholder et par Slayer'ske turbo riffs. Fedeste numre er uden tvivl "Nobbodaddy", som ville have udgjort et af de bedste numre på "Wolverine Blues" og som allerede nu er en klassiker. Den anden fuldblods tonser er steroide hymnen "Flexing Muscles", som er et sarkastisk synspunkt på de mere forfængelige eksempler af menneskeheden. Lyden er i forhold til forgængeren en tak mere grumset, men det passer til musik som penis i en vis Grethe.

På en måde lyder pladen som et bindemiddel mellem "Wolverine Blues" og "To Ride Shoot Straight..." pladerne og fans der holder disse to kær har absolut ingen unskyldning for ikke at lægge "Inferno" i indkøbskurven!