Enslaved - E

E

· Udkom

Type:Album
Genrer:Avant-garde Metal, Progressive Black Metal
Antal numre:6

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: 9,5/10 baseret på 2 stemmer.

Enslaved slipper tøjlerne på et album, der er proppet med skæve kanter og overraskende detaljer

E for eksperimenterende
Enslaved er et band, der står stærkt på den norske scene. De har fra starten cementeret sig som et band, der gør, hvad det passer dem, og det har aldrig været tydeligere end på E, som byder på alt fra et homage til klassisk black metal til flerfoldig prog. Og proggen selv er blevet mere og mere dominerende i den afdeling af black metallen, der ikke er bange for at prøve noget nyt. Vi så prog gøre sit indtog hos Ihsahn sidste år, hvor det gik op i en højere enhed, hos Satyricon for ganske nylig – omend ikke så meget i fokus – og nu hos et flagskib af et band.

E for enigmatisk
Og hvordan i alverden videreformidler man så den musikalske rubikskube, der er E? Først og fremmest skal det fremhæves, at deres mere udtalt proggede lyd med garanti skyldes deres nye mand på tangenterne. Det emmer af blid og atmosfærisk 70’er-prog, og keyboardet bærer en stor del af ansvaret for udtrykket, der bliver fuldendt af de både blide clean vocals og Grutles grumme growl. Det mere folk-y element af deres musik er erstattet af et uimodståeligt sammensurium af indtryk, der alt sammen falder perfekt i hak. Undervejs i processen med at lytte og skrive og lytte og rette og lytte og lytte og lytte har jeg fundet en masse bidder, der alle sammen går op i en højere enhed, samlet til én fantastisk plade. Faktisk har hvert enkelt nummer mere eller mindre sit eget liv, men formår alligevel at fremstå som led i en større plan. ”Storm Son” er et storladent og episk værk, der med sine mange tempo- og typeskift leder tankerne hen på Insomniums Winter’s Gate, bare kogt ned til 11 minutter – naturligvis med et keyboard, der bryder illusionen om et vikingemetalcoverband.

Faktisk er der ikke ret meget viking/folk over det her album, og black metallen dominerer kun glimtvis, som for eksempel på ”River’s Mouth”, der åbner med et obskurt riff inspireret af en, for nogen, ukendt græsk black metal. Men det byder såmænd også på passager, der leder tankerne hen på Fear Factory – noget, der kan tilskrives en vokal, som minder meget om Burton C. Bells. Det er svært ikke at forfalde til at gennemgå hele albummet skæring for skæring, for hvert enkelt nummer er næsten en særskilt anmeldelse værdig. ”Sacred Horse” er medrivende, og den Ulver-agtige vokal parret med det tempofyldte melodiske black metal og det allestedsnærværende orgel markerer det her som højdepunktet på et album, der næsten ikke består af andet end højdepunkter. Man kan godt glæde sig til den lange sekvens henimod slutningen af nummeret. Den fungerer som opbygning til en heftig omgang galoperende black, der langsomt stiger i tempo og intensitet, før den slutter brat og efterlader én med tilbageholdt åndedræt. Resten af pladen er en opvisning i, hvordan man kan lade sig inspirere uden at eftergøre, og det faktum, de både har lidt atmosfærisk Callisto-avantgardelyd, komplet med psyko-saxofon, de kanaliserer det hjørne, Ghost er kongerne af, og så uden at blinke lyder de mere som Opeth, end Opeth selv gør. Det fortæller mig, at Enslaved som kunstnere har skabt noget unikt.

E for én gang til
Med E er der ikke nogen tvivl om, hvis der da har været det nogensinde, at Enslaved er dygtige. De er dygtige til at skrive, komponere, spille og udvide lytternes musikalske horisonter. De går deres egne veje, og jeg følger dem gerne, uanset hvilken retning og hvor langt de end måtte nå. Dette album viser et band, der er på toppen af deres karriere, og det cementerer deres status som et band, man på ingen måde kan komme uden om. Jeg vil ikke tøve med at påstå, at E er deres bedste album til dato.

Tracklist

  1. Storm Son
  2. The River's Mouth
  3. Sacred Horse
  4. Axis Of The Worlds
  5. Feathers Of Eolh
  6. Hiindsiight