Ikke helt vellykket enmands-atmospheric black fra USA
Extreme metal one-man show
Eneferens er et amerikansk extreme metal one-man show, hvor multiinstrumentalisten Jori Apedalie spiller rollen som den gale videnskabsmand, der står for alting. Alene. Han spiller samtlige instrumenter, synger både cleans og shrieks, han har skrevet alle sangene og producerer selvfølgelig også det hele selv. I slutningen af 2016 udkom hans andet fuldlængdealbum, In The Hours Beneath, men kun digitalt, og først nu udkommer den på fysiske medier via det lille amerikanske pladeselskab Bindrune Recordings.
In The Hours Beneath er endnu et eksempel på crossover mellem black, death osv., og genremæssigt er det derfor ikke helt nemt at forklare, hvad det egentligt er, vi har med at gøre her. For nok er black metal udgangspunktet, men musikalsk er der også elementer af death, doom og shoegazing med inde over og ikke mindst en masse ambient/atmospheric black. Temaerne på alle sangene er ikke just overraskende mørke, kulde og ensomhed, så tingene passer sammen.
Masser af talent, men….
Jori Apedalie er bestemt en vældig talentfuld kunstner, og der er faktisk en del gode stunder på In The Hours Beneath, men efterhånden som man kommer igennem værket, bliver det hele en anelse skabelonagtigt. De fleste numre starter med meget stille passager, hvor der klimpres lidt på en clean guitar, så er der nogle melankolske melodistykker, lidt clean vokaler og så ellers noget traditionelt black indover til sidst. Helhedsindtrykket er, at det er svært at holde interessen fanget hele vejen igennem – det bliver slet og ret kedeligt og uinteressant i længden.
Af og til hører man også inspiration fra tidligt Opeth, men det lyder desværre mest som noget, Mikael Åkerfeldt hurtigt ville have valgt at sortere fra. Højdepunktet er dog den smukke og triste ”Refuge”, mens afslutningsnummeret ”Ascension” også indeholder flere både stemningsfulde og effektfulde momenter i løbet af de 12 minutter, det varer. En god afslutning trods alt.
Men hvis man søger mørket, tristesse og mod tilværelsens skyggesider og måske endda ønsker at konfrontere sin egen dødsangst, er der altså andre steder at gå hen – danske Solbrud fx og ikke mindst Nick Cave ”The Prince of Darkness” himself, der ovenikøbet lige har besøgt København, for bare at nævne et par stykker.
Hvis man er til atmospheric black, er der dog tilstrækkeligt med gode ting på In The Hours Beneath til, at Eneferens er værd at holde øje med. Måske især hvis Jori Apedalie får sig et band at spille op imod. Musik er sgu noget, man laver i fællesskab og ikke helt alene nede i en kælder.
