Dignity - Project Destiny

Project Destiny

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Power metal
Spilletid:42:02
Antal numre:9

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Dignity blev dannet tilbage i 2006 og er nu ude med deres debut album "Project Destiny". Dignity er fra Østrig og spiller melodisk hard rock med Jake E. som forsanger, hvis stemme er kendt fra "DreamEvil" og Dreamland.

Dignity blev dannet i efteråret 2006 af den østrigske trommeslager Roland Navratil (ex-Sirenia) og den romanske keyboard troldmand Frank Pitters. På daværende tidspunkt spillede Roland i Edenbridge hvor han havde været med til i alt fem albums og et enkelt live album. Senere på året sluttede Martin Mayr (guitar) og John Boy Bastard (bass) sig til bandet. I oktober 2007 blev svenske Jake E (vokal) en del af line-up'en.

Musikken på "Project Destiny" er meget finpudset og ligger i den absolut bløde afdeling af metalafdelingen. Det er stemningsfyldt og man lægger især mærke til Jake E’s vokal. Den er meget gennemtrængende og fylder meget. Det kan i nogle tilfælde være rigtig godt, hvis vokal virkelig er god, men i dette tilfælde savner jeg lidt at han falder i baggrunden og resten af bandet kommer frem i lyset. Jake E synger godt, men er ingen verdensstjerne og til tiden syntes jeg hans stemme falder lidt ved siden af. Dette er især tydeligt på nummeret "Don’t pay the Ferryman" som også er skivens utvivlsomt svageste nummer.

Da jeg satte "Project Destiny" i anlægget første gang, tænkte jeg at det her starter godt ud, indtil Jake E begyndte at synge. Det skal ikke forstås som at manden er uden talent. Havde dog forventet mere fart, brutalitet og mindre skønsang. Efter at havde hørt hele skiven igennem op til flere gange, må jeg dog krybe til korset (omvendte) og sige at han passer glimragende til stilen. Der er ingen tvivl om at albummet har tre store styrker. Første styrke findes i den stemning Dignity formår at skabe på hvert eneste nummer. God rytme igennem hele pladen samt lyrikken alle kan skråle med på er de to andre styrker. Enkelte numre skiller sig dog ud som albummets bedste, her taler jeg om "Icarus", "Inner Circles Sympathy" og "Arrogance and Rapture". Så er du til "soft" metal, nærmere hard rock med melodisk og symfonisk klang, så træd ikke uden om Dignity.

Tilføj kommentar