Destinity - The Inside

The Inside

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Death Metal, Death metal
Spilletid:47:28
Antal numre:10

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Da en af mine gode gamle venner fik lokket mig med til Odense for at se Dew-Scented, Severe Torture og franske Destinity tilbage i februar, var netop Distinity et ukendt navn for mit vedkommende. Han var meget opsat på at jeg endelig skulle se Destinity, hvilket absolut også var en positiv overraskelse, bortset fra at jeg ikke altid lige syntes at den rene vocal faldt specielt heldigt ud. Nu er det så første gang at jeg hører dem på plade og jeg må sgu indrømme at det langt hen ad vejen sparker seriøst røv. Rent muskalsk er der vel tale om en særdeles aggressiv form for Soilwork eller måske en ret brutal udgave af In Flames. Ihvertfald er den melodiske svenske stil hoved elementerne på "The Inside". De brutale elementer tiltaler mig jo i aller højste grad, mens noget af den rene vocal stadig ikke altid helt topper efter min bedste overbevisning. Man kan dog på ingen måde sige at dette ikke er et rigtig godt udspil både hvad kvalitet og produktion angår. Den rene vocal er jo en smagssag, men alt i alt et rigtig godt album enhver lige bør tjekke ud, bare for en god ordens skyld.