Contrarian - Their Worm Never Dies

Their Worm Never Dies

· Udkom

Type:Album
Genrer:Progressive Death Metal, Death metal
Antal numre:7

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Spændende kombination af alsidig død

Når det kommer til supergrupper, er det i min optik næsten altid interessant at tjekke ud. Man ved aldrig helt, hvad man bliver mødt af, og kvalitet er dermed ikke altid en garanti. Men når musikere, man holder af, så finder sammen for at lave musik, må man i det mindste være åben for, hvad man nu kan blive budt på. Disse tanker slog mig, da jeg skulle til at kaste mig ud i at lytte til bandet Contrarian. Bandets medlemmer har alle rødder i dødsmetallen, men dog i meget forskellige undergenrer heraf. Den ene guitar samt bassen bliver ordnet af henholdsvis Jim Tasikas og Ed Paulsen fra det progressive dødsmetalband Delirium Endeavour. Andenguitaren spilles af Brian Mason fra det noget mere ligetil Death-grind band Sulaco. I den mere tekniske ende af spektret finder vi ingen ringere end den moderne legende George Kollias, der primært er kendt for sine umenneskelige blast beats i bandet Nile. Men er der mere end musikalsk wankeri at finde i dette brutale monster af et band, eller er det mest af alt bare et hyggeband lavet, så de forskellige musikere hver især kan vise deres enorme kunnen?

The sound of... “The Sound of Perseverance?”

Kort og klart: Ja de kan sagtens skrive gennemført Prog-Death. Selvom det musikalske niveau er langt over, hvad de fleste bands præsterer, er der altså også sat tid af til at komponere det hele til vellydende sange, hvilket tyder på, at der er mere på spil end blot fart og tempo. Flere af sangene byder også på mere stille øjeblikke, hvor de på fornemmeste vis formår at kombinere tunge og tekniske rytmer med mere fint følte clean baserede passager. Her kan man særligt fremhæve sangen “Exorcism”. Noget af det første, der slog mig ved denne plade, var dens ligheder til Deaths senere værker og særligt deres sidste udspil The Sound of Perseverance, der desuden også kan noteres som en personlig favorit fra det mere tekniske dødsmetal. At Their Worms Never Die dermed lyder ligeså, skal derfor betragtes som et kæmpe plus. Her er det også særligt George Kollias’ evner på trommerne, der igen slår benene væk under mig. Det er efterhånden længe siden, at der var nogen i metalmiljøet, der har tvivlet på hans evner, når det kommer til de brutale blastbeats, genren er kendt for, men her viser han altså, at han har flere tricks i ærmet. Særligt hans brug af bækkenerne fangede mig og gav hurtigt associationer til mægtige trommeslagere som Richard Cristy og Sean Reinert.

Albummets største fejl forbliver dog den lettere svag produktion, hvilket desværre får det til at lyde mere som demo-optagelser af halv gennemførte sange, frem for hvad der kunne have lydt som det næste naturlige skridt i Deaths legendariske diskografi. Vokalen er desuden også en kende for monoton og virker derfor lidt kedelig og uinspirerende i forhold til den mere tekniske instrumentation. Det er ikke et større problem, men det gør dog, at vokalen nok ikke er lytterens primære fokus, og at pladen nok mere er et album lavet af musikere til musikere så at sige. Lytter man til musikken, er det dog kun ganske få riff og kompositioner, der ikke fungerer på et fænomenalt niveau. Et af mine eneste irritationspunkter værende det uinspirerede og underligt dur-lydende hovedriff i sangen “Among the Misled”.

Mindre småfejl på et ellers forbløffende album!

Albummet lider under mindre småfejl, men det er dog ikke noget, der ville forhindre mig i at skamhøre det de næste måneder. For hver mindre detalje man kan hakke på, er der omtrent fem ting, der fortjener ros ud over det sædvanlige. Med kun syv sange er det altså også et relativt kort album, hvilket man også mærker, når man lytter til det, for man når bestemt ikke at kede sig imens! De mange ligheder til Deaths sidste plader ville måske virke uoriginalt for nogen. Personligt vil jeg dog mene, at det altid er spændende at høre metallen fusioneret med andre genrer, som den så fint gør det her med båndløs bas og jazzede trommer. Så drop undskyldningerne, er du til progressiv død, der ikke er bange for at prøve lidt forskelligt af, så er du også til Contrarian!

Tracklist

  1. Vaskania (The Evil Eye)
  2. Exorcism
  3. My Curse
  4. The Petition
  5. Among The Misled
  6. Their Worm Never Dies
  7. Whomsoever Worships The Whiteworm