Commandment - No Mercy

No Mercy

· Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Black metal
Spilletid:51.19
Antal numre:14

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

I sidste halvdel af 80'erne blev Power metal bandet, Commandment dannet i Chicago, USA. I 1988 udgav de albummet "Engraved In Stone", der fik masser af gode anmeldelser, og det så lovende ud for bandet. I '89 røg de i studiet for at indspille "No Mercy" – Men det endte med no mercy for bandet, idet deres pladeselskab, Amethyst Records stod af inden de nåede at udgive albummet. Det lykkedes ikke bandet at finde et andet selskab, der ville udgive albummet, og både bandet og albummet "No Mercy" røg i dvale. I 2000 kom der så lidt liv i / omkring bandet, og "Engraved In Stone" blev udgivet på Vinyl og 2009 blev albummet endvidere udgivet på cd.

Nu er det så også lykkedes at udgive "No Mercy" – 20 år senere og x antal år efter sangeren, David Nava's død. Det er lidt af en oplevelse at ta' springet tilbage til '89, og lytte til de toner, der var aktuelle dengang. Siges skal, at Nava's vokal er helt unik – Han er en screaming maniac, og jeg har måttet rode lidt på nettet, for at finde en sammenligning – Jeg selv ville sige at vokalen delvist kan sammenlignes med King Diamond's sindsyge screams eller tidlige Judas Priest, men kan så(udfra dét jeg har rodet mig frem til) også nævne at vi er ude i noget "early" Agent Steel-agtigt. Selvfølgelig er lyden ikke den bedste, men der er dæleme knald på, og det er jo ren nostalgi – Super hurtige guitar soloer og riffs, galopperende bas og trommer med et touch af papkasse. Der er ikke så meget andet at sige om "No Mercy", andet end at det er et album der skal tjekkes ud, hvis du trænger til at ta' en tur tilbage til de spæde 80'ere, og skal opleve lidt "kult"!