Cattle Decapitation - Monolith of Inhumanity

Monolith of Inhumanity

· Udkom

Type:Album
Genrer:Progressive Death Metal, Death metal
Spilletid:42.59
Antal numre:11

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: 9/10 baseret på 1 stemme.

Med et bandnavn som Cattle Decapitation befinder vi os naturligvis i den mere ekstreme ende af metallen, og det bliver da også slået fast med syvtommersøm på åbningsnummeret "The Carbon Stampede", hvor der undervejs grindes af sted i et helt afsindigt tempo. Og så er stilen ligesom lagt an.

Det brutale udtryk blødes dog til tider op af en lettere alternativ form for melodiske vokal-indspark, der kræver noget tilvænning og jeg må indrømme, at jeg fandt det lettere komisk da det dukkede på "Dead Set On Suicide". Det er dog det brutale der langt mestendels er i fokus og er du typen, der bliver duperet af afsindigt hurtige blastbeats, er der bestemt noget at hente på Monolith of Inhumanity. Men det hele bliver en tand for ensidigt og selv om Cattle Decapitation umiddelbart kan håndtere deres instrumenter et par klasser over det gængse deathmetal band, er der simpelthen for få riffs, der udmærker sig. Nogle af de steder hvor riffsene fanger er som regel de steder hvor markeringerne spiller en større rolle som eksempelvis i starten af den afsluttende "Kingdom of Tyrants" – som også er et af albummets bedste numre.

Med forsøgene på at inkorporere lidt melodi på vokalsiden er der anslag til at Cattle Decapitation forsøger at skrive deciderede sange, men det ender som oftest i rene (og lettere overflødige) riff-kaskader, hvor Cattle Decapitation mest af alt lyder som et band fanget i genrens musikalske drejebog, om end i den mere ekstreme del af genren.

I nedenstående video har du mulighed for at høre nummeret Kingdom of Tyrants fra Monolith of Inhumanity .

Tracklist

  1. The Carbon Stampede
  2. Dead Set On Suicide
  3. A Living, Breathing Piece of Defecating Meat
  4. Forced Gender Reassignment
  5. Gristle Licker
  6. Projectile Ovulation
  7. Lifestalker
  8. Do Not Resuscitate
  9. Your Disposal
  10. The Monolith
  11. Kingdom of Tyrants

Tilføj kommentar