Nåh ja, der er også vin

Gojira, arrogance og produktion af de mest latterlige undskyldninger for biler. Det er i grove træk, hvad Frankrig har ment, var et værdigt bidrag til verden. Men er man ikke til diverse kilder til evig irritation, hvad har landet så at byde på? Synes man dog, at tung og hurtig larm er fedt, så har franske Benighted været garant for dette i et kvart århundrede. Senest med pladen Ekbom, som landede midt i april.

Tag en omvej til Lyon med ungerne

Nu kan tung og hurtig larm være en flygtig størrelse, så for at præcisere en smule, så byder Ekbom på brutal dødsmetallisk grindcore, hvor selv kokain fungerer som sovepiller. 

Efter en kort intro, hvor “do it” bliver hvæst vredt nok til, at man næsten henter et barberblad, så rammer “Scars” i et tempo og vildskab, som var det en rystepudser med korn 2 direkte i ansigtet. En følelse som Benighted over den næste halve times tid får dig til at elske. For ligegyldigt om franskmændene gør brug af de store armbevægelser på “Scars” og “Morgue”, sætter Decapitateds grooves til vægs med “Ekbom” og “A Reason for Treason” eller bare lader dig gribe en flishugger med tænderne på “Nothing Left to Fear” og “Flesh Against Flesh”, så gør de det med 25 års sindrig perfektion. Specielt de konstante skift mellem lydmurs-grind og fuld stop-grooves på “Nothing Left to Fear” efterlader lytteren lykkelig udtværet ud på væggen som en kødklat med dopaminoverdosis.

Ekbom er dog meget mere end bare grind og grooves i en stor pærevælling. Hvad end man elsker at få hovedet kørt over af en gang grind, at blive stampet ned i grundfjeldet af en gang brutal død, eller bare elsker en solid gang groovy død, så tilfredsstiller samtlige numre på Ekbom gourmeter inden for disse tre genrer. At pladen så samtidig er produceret som en grind-skive, hvor der er lidt mere albuerum til det hele kontra brutal død, hvor alt er mere komprimeret end børnecontaineren på vej på kør-selv ferie til Disneyland Paris, er kun et plus. Reelt set gør produktionen også pladen en smule mere tilgængelig, og kigger man hurtigt ned over Copenhell-plakaten, så er det tydeligt, at der er mangel på gateway-bands til den tungere død.

Den eneste lille anke omkring Ekbom er nummeret “Metastasis”. De fede grindede og brutale elementer er bestemt til stede, men der er en alt for stor overvægt af tanketom leverpostejsdød, som kun tjener formålet at give folk tid til at høvle bajere. Og når Benighted allerede har fjernet øverste etage med en blandet landhandel af elværktøj, så hverken kan, eller vil jeg have en bajer. Jeg skal bare saves i småstykker.

Kom så i gang, danske bookere

Efter mere end et kvart århundredes tjeneste i ekstremmetallens tjeneste ville det være forståeligt hvis Benighted tog en off-dag. Men Ekbom er alt andet end et band, som nyder sit otium. Samtlige afskygninger af den brutale grindende død udforskes og præsenteres fra deres bedste side, samtidig med at franskmændene viser at de også har tag i hvordan man trækker nye fans ind. Så er spørgsmålet så om der er en dansk festival uden for Viborg, som vil vise at de har fingeren på den brutale puls.