Black fra den nye verden
Der var engang, hvor genrebetegnelsen USBM, altså black metal fra USA, gav ganske god mening. Det var i hvert fald det indtryk, man sad med her i den gamle verden. For kom der egentlig ret meget andet end lidt melodisk eller Cascadian treehugger øko-black derovre fra den anden side af Atlanten? I dag er det ganske anderledes, hvor bands som Uada, Blackbraid, Agriculture, Hulder, Wayfarer og utallige andre tilfører det billede betragteligt flere nuancer. Et af de nye skud på den stamme er Ancient Torment fra Rhode Island, der netop har sendt deres debutalbum, Follow the Echo of Curses, på gaden. I vores konstante søgen efter nyt og spændende metal til vores læsere er det en udgivelse, vi skal kigge nærmere på.
Nyt er yt …
Det er en kendt sag, at de fleste musikfans på et eller andet tidspunkt når frem til, at nostalgi ikke er så galt endda. Så er det jo heldigt, at der også er utroligt mange musikere, der deler den holdning, og den gruppe hører Ancient Torment helt sikkert til. Amerikanerne gør det endda nemt for både nye og gamle fans, for man behøver nemlig ikke at have hørt ret meget andet end norsk andenbølgeblack for at genkende langt de fleste inspirationskilder til sangene på Follow the Echo of Curses. Det er der som udgangspunkt ikke noget galt i, men det er på den anden side ret svært at falde i svime over, hvilket er et gennemgående tema for dette album.
“Spectre at the Crossroads” byder på godkendte Gorgoroth-riffs fra dengang, nordmændene var værd at høre på – det vil sige med Hat/Pest og Infernus i kontrol. De norske riffs blandes med lidt atmosfæriske tendenser, og specielt på åbningsnummeret, “Hanging From a Dead Star”, får vi også lidt uventede grooves. Det er faktisk svært ikke at gå og nynne med på de fine melodier, men det gør så det hele lidt ufarligt, hvilket ikke er et godt tegn for denne genre. Et af albummets højdepunkter er næstsidste skæring, ”Under the Guise of Virtue”, hvor de nu velkendte riffs først bliver leveret med lidt mere tyngde, hvorefter temposkift og siden nærmest blackgazede momenter løfter det hele mod nye højder. Man kan ikke lade være med at ønske sig at kunne opleve det her live på et tidspunkt.
I black metal kan fine riffs og melodisk tæft ikke stå alene. Heldigvis har Ancient Torment i form af Ben Lopez en dygtig og dynamisk trommeslager. Udover at beherske de krævede blast beats og dobbeltpedaler, så lyder det ret ofte, som om han gerne vil spille noget thrash eller død, og det klæder faktisk de fleste af sangene. Det gælder for eksempel førnævnte ”Under the Guise of Virtue”, hvor smadderet og det melodiske skiftevis krydres med finesse og tyngde. Desværre er dette nummer det eneste på albummet, der ikke føles mindst et par minutter for langt. Værst er albumlukkeren, ”Rotting Temprament”, der på trods af sine ni minutter ikke rigtigt tager lytteren nogen interessante steder hen.
Der skal mere til
Der er ingen dårlige sange på Follow the Echo of Curses, men der er på den anden side heller ikke det nummer, eller bare det moment, der gør, at man for alvor bliver begejstret. Intet, man bare må høre igen. Selvom det hele er virkelig veludført, og Ancient Torment tydeligvis er et kompetent band, så lover de mere, end de kan holde. Men potentialet er der helt sikkert, det er bare ikke nok på en global black-scene, hvor det helt bogstaveligt vælter ud med nye udgivelser hver eneste uge året rundt. Folkene bag dette album må derfor tilbage i torturkammeret og hvæsse klingerne før næste omgang.