All Ends - Nobody's Story [EP]

Nobody's Story [EP]

/ Warner Music Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Metal, Alternativ metal
Antal numre:2

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

"Nobody's Story" er en to-track EP (så det er vel mere en slags maxi-single) af det svenske band All Ends, som indeholder de to numre "Generation Disgrace" og "Nobody's Story" ("Generation Disgrace" findes også som digital et-track single), der begge kan findes på deres seneste album "A Road to Depression".

Lad os tage "Generation Disgrace" først. Musikalsk er der tale om kommercielt hard rock med den tunge Göteborg guitar-lyd. Sjovt nok har sangen lidt samme drive som Shania Twains "Man! I Feel Like A Woman" (og enkelte dele af vokalmelodierne lyder som taget direkte fra "Man! I Feel Like A Woman"). Der er nogle ganske fede guitarriffs i sangen og også en klassisk wah-wah metallisk guitarsolo. Det er egentligt et meget vellykket nummer, som er ganske catchy og har et energisk drive, men derudover er det ikke noget specielt.

"Nobody's Story" er ganske enkelt en pianoballade, og, selvom den da er flot og veludført, så tror jeg, den vil appellere til de færreste metalhoveder, og den kunne ligesåvel have været på et Mariah Carey eller et andet popalbum.

All Ends er dygtige musikere med talent for at lave fængende musik (jeg har hørt andre af deres numre), men jeg synes måske de skulle have valgt en mere hårdtslående sang fra deres repertoire i stedet for "Nobody's Story"... eller inkluderet et tredje nummer. Havde de valgt et nummer med mere smæk på, havde jeg givet dem 5 eller måske 6 dødningehoveder, men på grund af pianoballaden bliver det til 4.

Jeg har ikke set denne EP andre steder end den promoversion, jeg har, så den findes muligvis kun som promo, men de enkelte numre findes som sagt på "A Road to Depression" og kan selvfølgelig downloades individuelt fra diverse online services.

Tilføj kommentar