DETEKTOREN
Aeternus - Ascension Of Terror

Ascension Of Terror

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Black metal
Spilletid:60:30
Antal numre:14

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Bandets sidste udgivelse på det hedengangne Hammerheart label, viser bandet gå endnu mere i Death Metal retningen og man skal lede længe for at få øje på bandets sorte rødder. Pladen er også for mig bandets ringeste plade til dato, da sangskrivningen her er på et alarmerende ringe niveau, kedeligt og snæversynet med sømmet i bund, går det derudaf uden at stoppe. Hoveddelen af numrene kører efter den samme opskrift, kun de enkelte stille passager sørger for at man ikke falder i søvn mens man lytter. Desuden er produktionen iørefaldende ringe og man skulle ikke tro at det var et band der havde udgivet flere plader, og at det endda er optaget i Grieghallen (Enslaved, Mayhem, Emperor) gør det ikke bedre og dette må være den ringeste produktion jeg har hørt derfra. De fem bonus numre som alle stammer fra "Burning The Shroud" MCD'en hjælper heller for en skid, da det her drejer sig om den jævne "Dark Rage" og fire live numre, som også er i en grufuld lyd. Denne plade kan man roligt arkivere, under genudgivelser verden ikke har brug for.

Tilføj kommentar