Så vender de belgiske dødsmetallere tilbage med endnu en ladning death-grind, der bryder alle fartgrænser.

Der er nemlig tale om brutal dødsmetal med masser af blasbeats og grindpassager og et svingende teknisk niveau - og dette skal ikke forstås sådan, at kvaliteten er svingende (næ, der er tale om top professionelle og ultra-dygtige musikere), men at de gør brug af både teknisk avancerede elementer og mere primitive elementer samt det, der nu ligger imellem.

Der er fokus på fart og brutalitet, og derfor er der som sagt mange blastbeats - måske næsten for mange (jeg er af den holdning, at få blastbeats i en sang er meget mere effektive end mange blastbeats i en sang), men så må man huske på, at blastbeats altså også hører sig genren til. Og nu er det heller ikke bare blastende grind det hele; der er masser af tunge stykker og masser af midtempo stykker og masser af solide riffs. Det virker faktisk kanon godt, når Aborted går fra et hurtigt grindstykke ned i et midtempo thrash-stykke eller i et tungere doomstykke eller et groovy breakdown. Så variationen er der trods alt, og den fungerer.

Der er også enkelte lommer af melodi, som dukker op midt i brutaliteten, og det synes jeg også virker rigtigt godt. Specielt guitarsoloerne er ret melodiske og også ret teknisk avancerede og, hvis man er fan af guitarsoloer, ganske nemme at nyde at lytte til.

Vokalen er en kombination af en death grunting og lidt mere hardcoreagtig råben og skrigen, og, selvom jeg ikke er fan af den mere griseagtige type growls, der bruges her, så holdes antallet af pig squeals da nede på et niveau, som ikke forstyrrer min lytteoplevelse.

Fans af brutal dødsmetal, death-grind og måske også grindcore har bestemt noget at se frem til i dette brutale, fokuserede og dog ganske varierede album.