Klare forbedringer fra Aalborgs barske bonderøve
Bedst som liveband?
De selvudnævnte aalborgensiske bonderøve i 9000 John Doe er en sjov størrelse. Når det kommer til bandets live-optrædener, spiller kvartetten op til en allerhelvedes medrivende og energisk fest, men indtil videre har denne uforlignelige power dog været svær at indkapsle på plade. Dette afspejler sig også i vores tidligere anmeldelser af bandet, der i begge tilfælde har kastet fire beskedne kranier af sig.
De ukuelige nordjyder er nu ude med deres tredje langspiller, The Spirit of The Firewolf, og der er klare forbedringer i forhold til tidligere.
Mange forbedringer, men sangmaterialet halter
Stilen er stadig hillbilly hardcore, som bandet så smukt har døbt deres egen stil. De tilføjer, at “den ene fod er i den klassiske rock’n’roll og den anden i moderne melodisk metal”, men personligt vil jeg nu mene, at den hjemmelavede term beskriver musikken bedst. Der riffes og der buldres gennem samtlige af pladens 40 minutter, og det bonderøvske element er i allerhøjeste grad stadig til stede. Faktisk er det finpudset i ret så udpræget grad, hvilket gør, at tankerne af og til ledes tilbage til det “southern groove”, der gjorde Pantera umådeligt berømte på den ikoniske Cowboys From Hell. Jo jo, det er store ord, men energien og groovet er momentvis det samme.
Første og største forbedring er dog lyden. På bandets første udgivelser, og til dels forrige skive, Redneck is the New Black, var lyden ikke værd at skrive hjem om, men her, på The Spirit of The Firewolf, er lyden af hjemmestudie erstattet med en rigtig god lyd med masser af bund og fine detaljer - rigtig fin produktion!
Slutteligt kommer vi dog ikke uden om det allervigtigste: Sangene. I de ovenstående linjer er det blevet til en hel del ros for alle de markante forbedringer, men når alt kommer til alt, er det sangene det handler om, og her er niveauet desværre stadig kun på det jævne. Trods det høje bundniveau og enkelte fede passager er der ikke rigtig nogen sange, der skiller sig ud. Okay, “Hated By Most” og “The Firewolf” kan da noget, men generelt er her ikke tale om noget, der er super catchy. Tværtimod tenderer de mindst mindeværdige øjeblikke - de meget malplacerede breaks med diverse gloser råbt på jysk-engelsk - til at være ret corny. Dem havde vi gerne været foruden, da man faktisk bliver i tvivl om, hvorvidt det er alvor eller fis....?!?
Fyld uden fylde
Pakken er tung, indpakningspapiret er rigtig flot og sløjfen er bundet på smukkeste vis. Dog er der tale om et ret så intetsigende og ikke særligt mindeværdigt indhold, når gaven pakkes op. Øv!
Den gode energi er endelig blevet fanget på plade og lyden er tilmed rigtig flot, men ørehængere er der dog ingen af, og det er så hamrende ærgerligt, for så havde karakteren også været oppe i den sjove ende.
Fans vil bestemt ikke være skuffede over The Spirit of The Firewolf, men måske er 9000 John Doe bare et band, der opleves bedst live. Nuvel, der kvitteres med seks pæne kranier herfra.
