Årets album 2013

Artillery - Legions Artillery - Legions

Året 2013 er omme og vi skriver nu januar 2014. Lad os kigge tilbage på 2013 igen. Hvis man skulle give året en filmtitel ville det nok være "Return Of The Anicents". Vi har set udgivelser fra en del af de helt gamle bands, deriblandt Black Sabbbath, Deep Purple og Motörhead. Bands har lukket og slukket mens nye navne ligeledes har set dagens liv.

2013 bød desværre også på dødsfald. Vi kan desværre nævne en del heriblandt Claudio Leo(ex Lacuna Coil), Clive Burr (ex Iron Maiden), Phil Buerstatte (White Zombie) og selvfølgelig Jeff Hanneman (Slayer). Hvil i fred metal legender!

En af de helt store og mindeværdige øjeblikke men desværre også i den negative bolgade i 2013 må være Randy Blythe (Lamb of God) kom i retten for at havde skubbet et publikum ned fra scenen, som senere døde af sine kvæstelser. Heldigvis blev Randy ikke dømt skyldig. Kunne man forestille sig, at et band som Lamb of God miste deres frontmand? Nej og slet ikke hvis man hører til dem som oplevede bandet på Copenhell. Storslået.

Et par af vores skribenter samt chef redaktøren giver her deres personlige bud på, hvad de vil huske tilbage på som milepæle for det forgangne år. Her nævnes Årets Danske Album, Årets Internationale Album, Årets Sange samt Årets Koncert.

kapper

Årets danske album

1 - Volbeat - Outlaw Gentlemen And Shady Ladies
Albummet har alt hvad der er i et vellykket album, lige fra velskrevet lyrik til fede små musiske detaljer, og på et niveau hvor alle kan være med.

2 - Hatesphere - Murderlust
3 - Pretty Maids - Motherland

Årets internationale album

1 - Amon Amarth - Deciever Of The Gods
Amon Amarth er her det tætteste på deres gyldne mellemvej siden With Oden On Our Side. Musikken er varieret. Ikke for hård, ikke for blød, og Amon Amarths velkendte stil skinder alligevel igennem.

2 - Amorphis - Circle
3 - Hell - Curse And Chapter

Årets sange

1 - Hell - Deliver Us From Evil
Introen er fed, riffet er fedt, det hele er generelt bare fedt. Samtidig er nummeret skruet sådan sammen, at det hele går op p en højere enhed.

2 – Amon Amarth - Blood Eagle
3 – Amorphis - Narrowpath

Årets koncert (inkl. festivals)

1 - Finntroll (Voxhall)
Professionelt udført med et lille twist humor, og så var forsangeren helt fantastisk til at få publikum med. Man kedede sig ikke et sekund.

2 - Korpiklaani (Voxhall)
3 - Týr ( Voxhall)

Lifer

Årets danske album

1 - Helhorse "Oh Death"
2 - Artillery "Legions"
3 - Barricade "Terrorlight"

Årets internationale album

1 - Black Sabbath - 13
2 - Clutch - Earth Rocker
3 - Carcass - Surgical Steel

Årets sange

1 - Black Sabbath - Is God Dead
2 - Phil Anselmo - Battalion of Zero
3 - Clutch - Unto the Breach

Årets koncert (inkl. festivals)

1 - Down (Copenhell)
2 - Alice in Chains (Copenhell)
3 - Slash (Falconer Salen)

Organisationen

Årets internationale album

1 - Avatarium - Avatarium
Avatarium er en repræsentant for retro bølgen som har kendetegnet 2013, men har deres eget udtryk, lyd og fortolkning af lyden fra 70'erne.

2 - Shining "One One One"
3 - Vista Chino - "Peace"

Årets danske album

1 - Artillery - "Legions"
Artillery var med til at definere thrash genren i firserne, og har her 30 år senere udsendt et af karrierens bedste albums. Artillery burde være en fast del af kulturministeriets danske kulturkanon.

2 - Billy Boy in Poison - "Watchers"
3 - Helhorse - "Oh Death"

Årets sange

1 - Panzerchrist: Mass Attack Of The Lychantrope Legion
Voldsomt dansk dødsmetal. Achtung Panzer!

2 - Ghost: Secular Haze
3 - Vista Chino: "Barcelonian"

Årets koncert (inkl. festivals)

1 - Airbourne (Amagerbio)
Bar overkrop, bajere og Amager Bio bliver aldrig det samme igen.

2 - Alice in Chains (Copenhell)
3 - Ghost (Amager Bio)

Ougaard

Årets internationale album

1. Max Pie – Eight Pieces, One world
Med Eight Pieces, One World har Max Pie begået et lille mesterværk. I min smag perfekt afstemt mellem stilarter og lige netop så progressivt, at det er rigtig spændende, men ikke bliver mere udfordrende, end at sangene bare kan nydes. Numrene er varierede og ganske simpelt rigtig godt skrevne, og det hele er gennemført veludført.

2. Nightfall – Cassiopeia
3. Mechanical Swan – Black Dawn Romance

Årets sange

1 - Battle Beast – Let It Roar
Egentlig er Battle Beast lidt for meget. Men der er så meget fanden-i-voldsk energi, at jeg simpelthen ikke kan lade været med at blive revet med, når de giver los og bare giver god stemning for alle pengene.

2 - Mechanical Swan – Tear Me Down
3 - Nightfall – The Sand Reckoner

Årets koncert (inkl. festivals)

1 - Accept (Copenhell)
Et sløvt koncert år for mit vedkommende, men også i år nåede jeg at se Accept; denne gang på Copenhell. Accept har altid været garanter for gode koncerter, og efter deres gendannelse med Mark Tornillo har de virkelig leveret. På Copenhell fik Accept et noget utaknemmeligt tidspunkt. Men det forhindrede ikke de herre i at give den fuld gas. Jo, hvis man har gode sange, masser af rutine og en ukuelig vilje, så kan lørdag eftermiddag blive en fest.

Roger

Årets danske album

1 Redwood Hill – Descender
Fuldstændig fantastisk debut plade, og fantastisk Post- Black metal.

2 Hatesphere – Murderlus
3 Diamond Drive – Temporality.

Årets internationale album

1 Altar Of Plagues – Teethed Glory And Injury
Skitzsofrenisk, et følelsesmæssigt vrag af en plade, men helt klart den bedste internationale udgivelse i 2013.

2 Revocation – Revocation
3 Soilwork – The Living Infinite

Årets koncert (inkl. festivals)

1 Alice In Chains (Copenhell)
Alice In Chains har altid og vil altid være det bedste band fra Seattle nogensinde, og de gav et brag en koncert på Refshaleøen.

2 Down (Copenhell)
3 Steven Wilson (Train)

Witchstar

Årets danske album

1 – Artillery - Legions
Fantastisk og energisk album fra de danske thrash legender Artillery! 10 numre på et absolut kraftfuldt og gennemført niveau. De gamle drenge levere endnu!

2 – Mercenary
3 – Essence

Årets internationale album

1 – Amorphis – Circle
For mig, leverede Amorphis årets bedste skive. Har fuldt bandet i en del år og finder dem i konstant udvikling. De leverede med Circle et gennemarbejdet og solidt stykke arbejde, hvor især forsangeren Tomi Joutsen overbeviser lytterne om, at han befinder sig blandt eliten.
Circle viser ligeledes mere hårde og dystre sider end Amorphis har vist på de sidste par albums.

2 – Katatonia – Dethroned and Uncrowned
3 – Avatarium – Avatarium

Årets sang

1 – Amorphis – Nightbird’s Song (fra albummet Circle)
Her viser Amorphis deres styrke. Et solidt og aggressivt nummer, hvor Tomi Joutsen virkelig kommer til sin ret. Det har kørt igen og igen i anlægget og uden tvivl den sang som er hørt mest igennem hele 2013. Ligeledes bevidste de på Wacken, at de også kan levere dette nummer til bravur Live.

2 – Avatarium – Moonhorse (fra debut albummet Avatarium)
3 – Katatonia – The One You Are Looking For is Not Here (fra albummet Dethroned and Uncrowned)

Årets koncert (inkl. festivals)

1 – Airbourne (Amager Bio)
Fantastisk show, energisk stemning og et band i absolut topform. Aldrig har jeg oplevet Amager Bio sådan før. Lyden var i top og alle i salen deltog i festen, fra gulvet til balkon. Sjælendt oplevet en sådan fest på lorteøen.

2 – Down (Copenhell)
3 – Papa Roach (Amager Bio)