Illdisposed - VoxHall - 5. oktober 2018
Bo Sommer

Illdisposed

VoxHall, Aarhus C

I anledningen af at Bo Sommer er fyldt 47 i år, og pladen There’s Something Rotten… In the State of Denmark fylder 21, så er det jo naturligt at opføre hele pladen fra ende til anden – endda for første gang nogensinde. Hvorvidt dette rent faktisk var anledningen, eller om Bo Sommer fyldte os med løgn, skal dog være usagt. Men selvfølgelig var det på Voxhall i Aarhus, hjemstavn for Illdisposed, koncerten skulle afholdes.

 

9000 John Doe

9000 John Doe

Aftenens mest utaknemmelige tjans var givet til, som navnet antyder, ålborgensiske 9000 John Doe: at forvandle publikum fra metalhungrende saltstøtter til en krudttønde af energi, der bare ventede på at blive antændt.
På papiret virker 9000 John Does musik også som noget, der kan sparke en fest i gang. Deres selvudnævnte hillbilly hardcore, som er en blanding af rock’n’roll, melodisk metal og hardcore, byder i den grad op til dans og smadder, kombiner dette med flaske snaps, der går på omgang blandt publikum. What’s not to like?

Det tog dog de første tre sange, inden man følte, at 9000 John Doe også var klar på at have en fest. Sjovt nok var det det samme tidsrum, det tog lyden at blive ændret fra acceptabel til god. Men derefter var alle indstillet på at få gang i festen. Forsanger Tommy Knøs gjorde da også sit for at få publikum i gang og i godt humør. Hvad enten det var ved at tonse løs på scenen i et udbrud af ægte hardcoreraseri, bruge konfettikanonen til under bæltestedet-jokes, eller bare trække på al den nordjyske charme, han kunne præstere. Selv at falde på scene slog ikke manden ud – han fortsatte, som om intet var hændt.
Men på trods af dette, tilsat et band, der bestemt kan finde ud af at fyre op for en ægte rock’n’rollfest, så var det, som om det aldrig rigtig kom helt op at ringe, hverken for band eller publikum. Men så afgjort en godkendt indsats. Specielt når man tager i betragtning, at det var aftenens første band, og de faktisk formåede at få sparket en del liv i publikum.

6/10

Prevail

Prevail

Det næste band, der skulle underholde os inden Illdisposed, var randrusianske Prevail. Jeg har tidligere set dem på Godset i Kolding, og de er kun blevet bedre med tiden. De spiller groovy dødsmetal af den slags, hvor man ikke tager hensyn til moderne trends og tendenser. Fra første sekund var det tydeligt, at publikum og band var enige om, at give den fuld pedal. Og det fik den i løbet af de seks numre, Prevail havde med til os denne aften. Deres groovy dødsmetal er nærmest skrevet til et feststemt metalpublikum, hvilket man også tydeligt kunne se på forsanger Michael Olsson, der var storsmilende hele koncerten igennem. Når bandet så også spiller så umådelig godt, så er det nærmest dømt til at gå op i en højere enhed.

Det eneste lille skår i glæden var de mislykkede forsøg fra Michael Olsson på at få publikum i gang med en circle pit. Dette skyldtes dog nærmere publikums stigende promille end manglende intensitet fra bandet. For hold nu kæft, hvor kan de drenge finde ud af at spille. Ikke en eneste gang under koncerten blev der slækket bare lidt på hverken tempo eller intensitet, niveauet blev holdt højt under samtlige seks sange og toppede ved de to sidste numre: ”Voices” og ”Smiting”. En aldeles glimrende levering af Prevail og perfekt overlevering af publikum til aftenens hovednavn.

8/10

Illdisposed

Illdisposed

Inden aftenens hovednavn gik på, blev tæppet trukket for, og alt på scenen foregik i hemmelighed. Men efter det, der føltes som uendelig ventetid, trådte kongerne af dansk dødsmetal – Illdisposed – ind på scenen. Som en hyldest til Kim Larsen foregik dette til tonerne af ”Langebro”. Aftenens sætliste var ingen hemmelighed, det var There’s Something Rotten… in the State of Denmark i hele sin længde plus et par numre fra 1995-pladen Submit.

Tre ord, der kan beskrive aftenens Illdisposed show, er: stabilt, tungt og stabilt. Illdisposed spiller på et højt, højt niveau, det er der slet ingen tvivl om, og aftenens koncert er bare endnu en cementering af dette udsagn. Så selvom Bo Sommer sagde, at der er numre fra pladen, de ikke har spillet i 21 år, så kan det dog på ingen måde høres. Hvert nummer blev leveret så overbevisende, at man skulle tro, det var den normale sætliste, de kørte igennem. Bevares, det tog dem et nummer eller to at komme ordentligt i gang, men nu var det jo ikke 27, men 47 år, den gode Bo havde rundet. Det kan dog på ingen måde høres på mandens karakteristiske subwoofer-vokal – den sidder lige i skabet hver evig eneste gang.

Mellem hvert nummer blev der fortalt anekdoter om og omkring Something Rotten..., om Bos fodboldkarriere hos Aarhus Fremad, om hvordan soloerne på pladen er unikke, fordi Tore Mogensen ikke kan spille dem længere, og om hvordan Illdisposed startede med to mænd, en bas og en guitar tilbage i 1989. At disse anekdoter blev fortalt så tørt og med en så jysk ro, at ikke et jordskælv kunne ryste Bo, tilføjer bare til den charme, Illdisposed udstråler, når de er på scenen.

Denne overbevisende fremførsel smittede også tydeligt af på publikum. De var på fra første anslag af ”Psychic Cyclus I-III” og blev bare mere og mere tændte, jo længere ind i koncerten vi kom. Da vi nåede til det sidste reelle nummer, ”Instrumentally Illdisposed”, var det tydeligt, at publikum ville have mere, og som lovet gik der kun to minutter, før Illdisposed igen trådte på scenen for at spille de annoncerede ekstranumre. Noget gammelt og noget lort, kaldte Bo det. Enhver, der var til koncerten, vil kunne bekræfte, at det kun er første del af udsagnet, der var sand. Som lovet fik vi et par numre fra pladen Submit, men også en endnu ældre skæring: ”Reversed” fra 1992 opsamlingsalbummet Fuck you We’re From Denmark Vol. 1 – en vaskeægte oldsag i Illdisposed-regi, men publikum nød hvert sekund.

Illdisposed leverede denne aften en fantastisk koncert. Det var første gang, jeg så dem, og leverer de sådan med ”uvant” materiale, kan jeg kun forestille mig, hvilken fest en Illdisposed-koncert ellers måtte være. Det var en koncert på ekstremt højt niveau leveret så overbevisende, at det halve kunne have været nok. Vi skulle lige i gang, men derefter kiggede man aldrig tilbage.

Billeder af Bransholm Photography

9/10

Tilføj kommentar