Gruesome

UnderWerket, Valby

Er der en bedre måde at afslutte en lang sommerferie på end en aften i Valby med en seriøs omgang dødsmetal? Det er – naturligvis – et retorisk spørgsmål.

Deus Otiosus

Aftenens første band var pæredanske Deus Otiosus, de leverer old school dødsmetal uden nogle former for pis eller papir, og det har de faktisk gjort siden 2005, men de er stadig ret så undergrund. De københavnske dødsdrenge gik på præcis klokken 20.00, og så var der ellers bare fuld fart udover stepperne. Det kom dog hurtigt bag på alle, at når man stuver små 100 mennesker ind i en lufttæt skotøjsæske af beton og cement, så bliver der varmt – rigtig varmt! Folk kom og gik derfor konstant under koncerten, dels for at få luft, men også for at få skabt noget luftcirkulation i det trange rum, hvilket blandet med manglende lyd fra bassen og backup-sangerne ikke gav den bedste Deus Otiosus koncert, jeg har oplevet.

Der kan dog ikke sættes en finger på deres optræden eller intensitet, og sanger Anders fik da også charmeret sig ind på publikum. Den helt store overraskelse var, at de debuterede med to nye numre dedikeret til klassiske dødsmetalelementer som zombier og Cthulhu, og jeg glæder mig allerede til deres næste plade er klar. De leverede 45 minutters sveddryppende dødsmetal, hvilket jo er passende som opvarmningsband, men som kæmpe fan kunne jeg godt have tænkt mig, at de fik sneget sig op på 60 minutter i stedet.

7/10

Gruesome

Jeg var kun 12 år, da Chuck Schuldiner forlod os. Ergo har jeg aldrig haft en jordisk chance for at opleve ham, eller Death, live. Derfor skal vi takke os lykkelige for, at Gruesome har valgt at løfte den faldne fakkel, ved at gøre et ihærdigt forsøg på at holde Death i live. Deres første album, Savage Lands, var en fortolkning af Leprosy, mens deres nyeste album, Twisted Prayers, er en fortolkning af klassikeren Spiritual Healing. Ydermere har de delvist fortolket både Scream Bloody Gore og Human i form af EP’erne Dimensions of Horror og Fragments of Psyche. Personligt har jeg altid fortrukket de sidste Death albums, primært Symbolic og mesterværket The Sound of Perseverance, men det ændrer ikke på, at jeg da var spændt på at opleve Gruesome fortolke den mere old-school lyd.

Den kampsvedende frontmand Matt Harvey lagde på intet tidspunkt skjul på, at de ultimativt er et Death coverband, og at deres fineste mission er at ære Death for at holde bandets ånd i live. Han fik os både til at chante Chucks navn og skrige Death til vores lunger var ved at briste. Og når man tænker på dette, så undrer det mig, at deres sætliste kun indeholdt to Death-numre i form af de to sidste numre. Derudover spillede de kun i en time, hvilket ikke er specielt lang tid, men måske den uhyrlige varme fik dem til at cutte et par numre fra? Hvis man ser bort fra den korte sætliste, hvor der manglede et par covernumre, så kan man ikke finde noget at sætte en finger på, når det kommer til den intensitet og det niveau, som Gruesome lagde for dagen.

De spillede helt utroligt skarpt, Matt interagerede med publikum og smalltalkede samt skålede, når der lige var tid. Som fx da en utrolig jovial publikummer havde købt en flaske Fiskermand, som han da mente, at alle skulle smage – deriblandt også bandet. Så han gik troligt rundt og delte ud, hvilket han da også fik et tak fra Matt for. En sjov lille ting, som man kun kan gøre på et lille sted som Underwerket, men det er helt klart sådan noget, der er med til at understrege, at det var en intim koncert. Dødsmetal skal helst opleves helt oppe i ansigtet, og det skal helst leveres af svedige, intense musikere, og det var præcis, hvad vi fik fra Gruesome denne aften!

9/10