De Frigjorte spiller koncert i Forbrændingen, Albertslund .
De Frigjorte - Ja Tak

Ja Tak

Udkom

Type:Album
Genre:Hard rock
Antal numre:10

Officiel vurdering: 2/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

En hype, der aldrig tog til

For et års tid siden udgav det hidtil ukendte band De Frigjorte deres første album Ja Tak. Det er dansk, og det placerer sig i en spændende position som bindeled mellem de gamle dansksprogede rockklassikere og den moderne, danske hardrockscene. Hidtil har bandet dog ikke haft den store succes med streamingtallene, hverken på YouTube eller Spotify. Mangler deres oprørske, dansksprogede rockmusik måske bare publicitet? Dette kan denne anmeldelse bidrage med, men det er langt fra pladens eneste udfordring.

Ligefremme takter og skæv vokal

I starten af en anmeldelse af et album med så tydelige inspirationskilder som dette, ville det være normalt at finde sammenhænge og namedroppe et par kendte bands for at spore læseren ind. I dette tilfælde kan man blot tage en støvsuger og kværne noderne til en serie rockalbums fra det forrige århundrede, hvorefter man vil kunne fiske musikken til den ene De Frigjorte-sang efter den anden op af støvsugerposen. Enkelte bands kan lykkes med i samme grad som De Frigjorte at sælge kendte varer, og fælles for dem er, at musikken skal leveres med en overlegen energi. Lyden og indspilningen af instrumenterne er dog faktisk en af de ting, der fungerer for bandet, der slynger powerakkorderne af sted med en mærkbar selvsikkerhed. Selvom musikken ikke er spændende og udfordrende, kunne jeg sagtens se bandet spille op til en solid liveoptræden. En optræden, der dog ufravigeligt ramler sammen, når vokalen gør sin entré.

Og lad os dedikere et helt afsnit til vokalen og lyrikken, der rammer et sted mellem danske Skullclub og Gasolin’. Vokalen er hård, og selvom der ikke går helt Red Warszawa i den, er der ikke meget skønsang at hente på Ja Tak. Selv for bands, der som De Frigjorte vælger at råbe budskaberne ud, er det stadig vigtigt at ramme tonerne i melodierne rent, og det kniber lidt for ofte for forsangeren. At leveringen af linjerne rammer ved siden af fremhæves blot af de lidt skæve vokalmelodier, og man undres over, om de er skrevet skævt, eller det blot er fremføringen, der er skæv. Det fungerer for sangeren i momenter som i omkvædet til titelnummeret ”Ja Tak”, men det er undtagelsen nærmere end reglen, at vokalen er til musikkens fordel. Det gør ikke helhedsindtrykket bedre med lyrikkens lidt for kække rim og budskaber, der falder til jorden med vokalen. Linjer som ”Mine venner de glemmer at like \ Det jeg smider på min Twitter-profil”, der egentligt laver et interessant kryds mellem en moderne verden og en klassisk stil, mister fuldstændigt deres slagkraft. Også de smarte gimmicks, som fravalget af oplagte rim i f.eks. linjerne ”Nationen siger stop \ Og jeg har fået mere end ret så rigeligt”, når at blive slidte af brug på de omkring 40 minutter, albummet varer.

Et spørgsmål om overlevelse

Når kritikken nu står tydeligt, skal det siges, at jeg faktisk sagtens kan se potentialet i De Frigjortes idé. Dansk metal og hardrock er på vej frem, og vi har fået en række nye spillere på scenen, der viser det danske sprog som en spændende del af den nye bølge, især inden for hardrock og blackmetal. Tiden giver store muligheder for eksperimenter med dansksproget musik, og Ja Tak udnytter dette ved at trække tråde til forrige generations danske rockklassikere. Hvis disse tråde bindes lidt stærkere sammen end på dette album, vil bandet sagtens kunne finde en plads på den danske hardrock-scene.

Tracklist

  1. Ja Tak
  2. Begge to
  3. Fuck det pis de viser på TV
  4. Intet At Vinde
  5. Nasserøv
  6. Kan det da virkelig blive ved
  7. Højt til loftet
  8. Flaskerne de flyder
  9. Sæt dig ned og hold din kæft
  10. Blæst på junk