Bastard Convoy - More Songs About Drunkenness

More Songs About Drunkenness

Udkom

Type:EP
Genre:Heavy Metal
Antal numre:3

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Med en albumtitel lydende More Songs About Drunkness, er Bastard Convoy klar til at fylde øregangene med en gang, hvad de selv kalder for death’n’roll. De tre numre på bandets nye EP, kredser om stivhed, tømmermænd og kvinder. Den kombination, som efter bandets udsagn, gør livet værd at leve. De tre numre som skiven indeholder; "Slept With My Boost On", "Death Had a Baby", og "Spawn of Pulp", giver et godt indtryk af, hvad der sker, når et par metalhoveder med hang øl, Jägermeister og Motörhead går sammen for at spille metal. Vokalen er skrigende iblandet growl, trommerne varierer fra et hurtigt metaltempo til et mere afdæmpet rock tempo, og guitarerne skifter mellem lækre riffs og tungere rock’n’roll gentagelser.

I det hele taget formår Bastard Convoy at leverer lydsporet, som fungerer formidabelt til en fest, hvor det hele skal gå galt. Hvor øllen aldrig sænkes fra munden, Jägerflasken er kold, et par kvinder ligger stive og halvpåklædte på sofaen, og man vågner selv op næste morgen på lokummet, indsmurt i bræk. Det er ikke kønt, hvilket More Songs About Drunkness bestemt heller ikke er. Bandet tager umiddelbart ikke sig selv særlig seriøst, og man ender med at sidde med et lille smil på læben, når eksempelvis "Slept With My Boost On" brager ud af højtalerne. Der er en rå, upoleret facade over musikken, og med et par catchy numre, er Bastard Convoy et tjek hver.

Her er nummeret Spawn of Pulp:

Tracklist

  1. Slept With My Boost On
  2. Death Had a Baby
  3. Spawn of Pulp