TOP 3 - Søren Højer Larsen

Søren

TOP 3 internationale og danske udgivelser i 2017 - Ifølge skribent Søren Højer Larsen

Mange mener, at 2017 ikke var et ret godt år for metal. Gamle veteraner på stribe udgav lunkne og slatne metervareplader, og der skete heller ikke rigtigt noget nyt og spændende, siges det. Der kan være noget om snakken i det store udland, men i Danmark stak det da helt af med den ene fede udgivelse efter den anden. Det vender jeg tilbage til om lidt, for først skal vi lige forbi Atlanta, Bergen og Nottingham for at se på 2017’s bedste internationale udgivelser i denne anmelders optik.

INTERNATIONALE UDGIVELSER

Mastodon – Emperor Of Sand
Selvom Mastodon langt fra er så store som Metallica, har de af en eller anden grund efterhånden opnået samme status som Lars Ulrich & co. De er blevet så populære og er begyndt at lave så iørefaldende metal, at mange ”ægte” fans tilsyneladende føler sig kaldet til at svine dem til, så snart lejligheden byder sig. Det kan Brann & co. selvfølgelig bare vælge at tage som et kompliment og et tegn på, at de har fået ret høj status efterhånden, men man må stadig undres – specielt, når de laver så suveræn en plade som Emperor Of Sand, der er så stærk, at den nærmest lyder som en Mastodon Greatest Hits.

Der er for det første ikke ét dårligt nummer på Emperor, og for det andet formår bandet at samle alle de bedste ting fra deres tidligere perioder og at gøre det til én stor opvisning i, hvad der har gjort Mastodon til et af 2000-tallets bedste metalbands overhovedet:

Halsbrækkende intensitet og opfindsomhed fra Leviathan, snørklet og storladent prog metal fra Crack The Skye samt hooks og riffs fra i øvrigt uretfærdigt udskældte The Hunter går alt sammen op i en højere enhed på Emperor Of Sand, der er det ene af 2017’s to mesterværker.

Det andet og nummer to på denne liste er:

Enslaved – E
”De lyder mere som Opeth, end Opeth selv gør”, skrev vores anmelder, og det er ret præcist, for med E har Enslaved begået et album, der er helt oppe i de øverste metal-lag og dermed på højde med for eksempel Ghost Reveries. E er på samme tid Ekstremt udfordrende, Exceptionelt iørefaldende og Evigt afvekslende. Imponerende, at en flok gamle veteraner kan begå sådan et mesterværk over 20 år efter, de udgav deres debut i 1994.

Det er så smukt, storslået og progressivt, og de kan endda få en saxofonsolo til at lyde cool. What’s not to like?

Beyond Grace – Seekers
Aldrig hørt om dem? Så se at komme i gang, for vil du have din ’død’ teknisk og progressiv, er engelske Beyond Graces debutskive, Seekers, årets bedste mulighed. Eminent dygtige musikere, stærke sange med masser af både aggression og melodi og sågar et spændende futuristisk tekstunivers gør Seekers til en sand opvisning i både ekvilibrisme og opfindsomhed. Death, mathcore, prog og endda jazz blandes sammen til årets helt store overraskelse.

DANSKE UDGIVELSER

Det er efterhånden ret fortærsket at skrive det, men 2017 var et virkeligt godt år for dansk metal. Slægt, Billy Boy In Poison, Deadflesh, Shadowspawn, Electric Hellride, Impalers og flere andre har alle udsendt virkeligt stærke plader i år. Der var virkelig kamp om pladserne i toppen, men ingen af dem nåede dog helt op på disse tre:

Myrkur – Mareridt
Skønhed og vildskab går hånd i hånd på Mareridt, men man kan selvfølgelig godt diskutere, om det, Myrkur lavede på dette album, overhovedet er metal – endsige black metal. Ligesom M er Mareridt en lidt ujævn størrelse, men højdepunkterne er mange, og ja: høje. ”Måneblôt”, ”The Serpent”, ”Crown”, ”Elleskudt”, ”Funeral”, ”Ulvinde” og ”Gladiatrix” er alle nogle af årets bedste sange, så hvordan kan Mareridt være andet end årets bedste danske album?

Man glæder sig allerede til Myrkurs næste udspil.

Orm – Orm
Orm tog metal-Danmark med storm i 2017 – ingen tvivl om det. Deres blanding af black, doom, pigekor og nordisk mytologi gav et helt unikt udtryk og en helt fantastisk debutplade. Intens og medrivende – og så en rigtig fed brug af skrigende og growlende dobbeltvokal, der fungerer perfekt hele vejen igennem. Lyt for eksempel til ”Temple Of The Deaf”, hvis du stadig ikke er overbevist. Denne anmelder så Orm tre gange i løbet af 2017, og de sparkede røv hver gang! At debuten så også har årets absolut fedeste cover, er bare ’icing on the cake’ for os vinylelskere.   

Solbrud – Vemod
Med Vemod fortsætter Solbrud, hvor de slap med Jærtegn fra 2014. Lidt mere traditionel black end Orm og Myrkur måske, men stadig med deres helt egen stil, især på grund af Ole Luks fantastiske, og danske, tekster. Sæt ”Besat Af Mørke” på pladespilleren en mørk aften, tag høretelefonerne på, sluk alt lyset, og lad dig synke ned i Solbruds sorte univers. Du får ikke mange stærkere og mere intense musikalske oplevelser – det er helt sikkert.

 

Tilføj kommentar