DETEKTOREN

By the Patient og Electric Hellride

Posten, Odense C

I år er W:O:A Metal Battle blevet til W:O:A Metal Battle Tour, med tre tidligere vindere, der rejser rundt i landet og spiller op til dans. Den fjerde maj var de i Odense, og det lød så spændende jeg måtte se hvad det var for noget.Så jeg tog toget til Odense, mødtes med min fotograf, og så gik vi ind. Der var god plads, og ikke særlig mange mennesker. "De kommer nok" tænkte jeg. Koncertsalen var til min forbløffelse ret lille, men min fotograf fortalte mig at den normalt er større, så vi blev enige om at de havde dækket en god del af. Der blev heller ikke brug for særlig meget plads, for vi var et godt stykke under 100 mennesker der så det første band Aphyxion spille. Det hele virkede også ret afslappet, og bandet virkede meget laid-back, men alligevel med en rigtig god energi.
De startede hårdt ud, og holdte rent faktisk tempoet hele koncerten igennem. De snakkede stort set ikke, udover "Hva så Odense?!" Og lidt reklame for dem selv. De var alle engagerede, specielt bassisten. Han var tit oppe foran på scenen for at kigge majestætisk ud over publikum, hvorefter han trådte tilbage igen for at headbange så godt han nu kunne.
Forsangeren virkede rigtig selvsikker, hvilket også er godt. Han havde fra tid til anden et smil på læben, når han ikke lige koncentrerede sig om at growle (som han også gjorde tilfredsstillende). Han bevægede sig runde på scenen, headbangede og lagde endda en snotklat på scenen, så han var bestemt ikke kedelig at følge.
Trommeslageren kunne man ikke se for røg, i hvert fald ikke fra hvor jeg stod (Og der var ret langt oppe foran). Det synes jeg er rigtig ærgeligt, da han ud fra hvad jeg kunne høre, spillede rigtig energisk, og ville (tror jeg) have givet bandet meget mere intensitet.
Efter en pause sluttede Aphyxion sig til publikum, og Electric Hellride gik på. Jeg lagde mærke til Aphyxions forsanger helt oppe foran. Han var egentlig noget lavere end han så ud oppe på scenen (dette er en ros til hans fremtoning som forsanger!). Electric Hellride er væsentlig ældre, og det kunne man også høre. De ramte tonerne bedre, og havde mere overskud til at hoppe og danse rundt på scenen, hvilket de så også gjorde. De holdte, ligesom Aphyxion et meget højt energiniveau gennem den tid de spillede. Jeg var specielt vild med deres ene guitarist, som jeg synes rigtig kom udover scenekanten.
Her kunne trommeslageren også ses. Han gjorde et rigtig godt stykke arbejde, på niveau med de andre musikere på scenen. Man lagde dog alligevel ikke særlig meget mærke til ham, da han ikke just var den mest energiske i bandet. Da de sluttede af, var der væsentlig flere blandt publikum end tidligere. Vi var dog stadig et stykke fra de 100.
Til sidst, efter endnu en kort pause, kom By The Patient og spillede. Nu var der omkring 100 publikummer, og det kunne mærkes. Stemningen var mere energisk, og der blev endda forsøgt at starte en mosh pit. Det lykkedes dog ikke, men de to herrer der prøvede skal have en tak for forsøget. Selve bandet skal også have ros. Der var et jævnt energiniveau blandt bandmedlemmerne, hvilket fungerede godt. Dog skilte trommeslageren sig ud her. Han udførte et rigtig godt stykke arbejde, og var samtidig utrolig energisk. Det var næsten ham der stjal opmærksomheden, og så alligevel ikke.Der var dog en ting der nagede mig lidt under hele koncerten, og det var fælles for alle tre bands: Det lille publikum så ud til at skuffe bandsne en del. Man kunne nærmest se det i deres ansigtsudtryk, og nogle få gange virkede det endda som om at det påvirkede deres performance. Det blev ikke noget egentligt problem, men jeg synes det er rigtig synd. Deres præstation fortjente også flere vidner synes jeg.Men til trods for dette, så havde jeg en god oplevelse med både alle tre bands og spillestedet. Jeg er ganske tilfreds, så bedømmelsen ender på 8/10.By The Patient setliste:1. Intro2. Of Darkness3. Hours of Mist4. Where Time Collapsed5. Premonitions6. BellumNoter: 1. og 6. er fra opkommende EP, Afterbirth.Se flere billeder i galleriet

Tilføj kommentar