Slayer og Anthrax

Kulturværftet, Helsingør

Officiel vurdering: 9/10

På en aften hvor de fleste danskere stemte NEJ til EU, og trodsede magtelitens anbefaling gav det mening, at netop Slayer leverede en af bandets bedste koncerter. Et band som altid har gået egne veje, og aldrig taget hensyn til hvad eliten nu engang måtte mene, eller hvad der måtte være “comme il faut” 

Be aware

Slayer

Scenetæppet var belyst med farverne fra trikolore, som en henvisning til tragedien i Paris for 14 dage siden. Introen fra ”Repentless” flængede tankerækkerne og scenetæppet fra hinanden. Titelnummeret lød bare endnu bedre end på albummet, og lyden er bare altid lidt bedre, højere og hårdere når Slayer henviser opvarmningsband til statistrollen. Postmortem blev afløst af Hate Worldwide, og først efter 5 numre blev det tid til, at Tom Araya henvendt sig til publikum. Venligt, smågrinende og småsnakkede lullede forsangerne publikum til ro. "Be aware, Be prepared, it´s dangerous times”, og bedst som man netop ikke fulgte anbefalingen om, at være på vagt blev det gamle skibsværft fyldt med med primal skriget: “WAAAR Ensemble”. Stemmen er intakt, selvom de høje toner ikke længere er en del af repertoiret.

Voldtaget af maskingeværild

Den midterst del af koncerten tog udgangspunkt i et klassisk Slayer tema. Krigens vanvid og soldaterne som er prisgivet på slagmarken. "Voldtaget af maskingeværild” og “Livet ligger i en grav”. Mandatory Suicide og Chemical Warfare er stadig aktuelle, og blev leveret med samme brutalitet, som da de blev forfattet. 

Herefter en tour de force i titelnumrene startende med Seasons in the Abyss, Hell Awaits, World Painted Blood og South of Heaven, hvor kun mægtige Dead Skin Mask klemte sig ind efter Hell Awaits. Ikke noget, at sige til at Slayer endte som læsernes favorit i afstemningen ”Hvem vil vi se på Copenhell 2016”.

Bedste Slayer koncert

Introen i ”Raining Blood” fik lige et par ekstra tøndeslag før verdens bedste metalriff satte ind, og i det hele taget var der lige lidt ekstra af det fuldfede denne aften. Desværre blev det ikke til ekstranumre, men ud over det var rammerne perfekt i det gamle skibsværft. Lyden god og dette var måske den bedste Slayer jeg nogensiden har oplevet. (…men det siger jeg altid efter en Slayer koncert)

9/10

Kommentarer (1)

Rasmus Nissen

SLAYER

SLAYER koncerten i Helsingør var på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er bedst,.........25

Tilføj kommentar