Alice Cooper har været en flittig gæst i Danmark de senere år, og dette var således sjette gang, vel at mærke i indeværende årtusinde. I den periode har han blandt andet også spillet nogle utraditionelle byer, såsom Ringsted og Frederikshavn, og nu var turen så kommet til Ballerup. Ja, hvorfor ikke – men at det ligefrem skulle være i Super Arenaen forstod jeg ikke rigtigt. Stedet var simpelthen for stort, om end det store fremmøde alligevel kom bag på mig. Gætter på ca. 4500 publikummer, hvilket jeg synes er ret flot gået. Som support havde Cooper taget selveste Uriah Heep med, og selvom det ikke ligefrem var originalt, bandet vi her havde med at gøre, må jeg sgu sige de gjorde det udmærket. Men det er selvfølgelig også utopi at forvente original besætninger fra bands, der har været fremme siden 1970. Bernie Shaw sang virkelig fedt, og havde en god energi på scenen. Det er selvfølgelig sin sag at spille sådan en hal op, især som support, men de gjorde en udmærket indsats. Jeg havde dog gerne set at de havde spillet "The Wizard" også, da det er et af mine absolut fortrukne Heep numre. Men alt i alt en godkendt præstation.
Efter en kort pause blev det tid til mægtige Alice Cooper, som efter min mening kun kan beskrives som et exceptionelt ikon på rock/metal scenen. Hans betydning kan ikke diskuteres, ej kan heller ikke hans formidable diskografi, hvis sangskat strækker sig over de seneste 35 år (ja, jeg har bevist undladt hans første grelle hippie år). Nu har jeg efterhånden set The Coop en del gange, og jeg må erkende at han præsterer godt hver gang – og på sin vis var denne aften ikke en undtagelse. Han sang fandeme godt, den gamle bandit. Men hvor er jeg dog efterhånden træt af at jeg skal høre de samme mange gamle numre hver evig eneste gang. Det er muligt at et band som Rolling Stones ikke har lavet en nævneværdig god plade i 25 år, men det gælder edderfuckme ikke Alice Cooper! Sådan helt objektivt set, har Cooper så lavet nogle smash hits udover ’School’s Out’, ’Poison’ og ’Only Women Bleed’? Jamen, så spil da dem, men hvorfor gang på gang overse det fantastiske ’Raise Your Fist and Yell’ album fra 1987? Der satses hver gang på materialet fra halvfjerdserne – hvorfor den totale udeblivelse af numre fra konge albummet ’From The Inside’ (1978) også virker besynderlig her – men Cooper glemmer lidt at vi rent faktisk er mange der følger med. Jeg er sikker på at numre som eksempelvis ’Freedom’, ’Who Do You Think We Are’, ’Pass The Gun Around’ ville fungere perfekt ind. Derudover – hvorfor også totalt overse numre fra de to svinefede albums ’Brutal Planet’ og ’Dragontown’. Ja, det lyder nok som meget brok, men misforstå mig ikke - for gu' var det fedt at opleve gode gamle Cooper igen, men koncerten kunne have fået et helt andet (og tiltrængt) eksklusivt niveau, hvis set listen havde været lidt mere opfindsom. Men som nævnt var han som sådan i rigtig fin form og kørte løbet i selvsikkert vant attitude. Så hvad det angår, spår jeg ham mindst 5-6-7 gode år endnu, og håber derfor han ryster posen med numre en ekstra og tungere gang, ved en anden given lejlighed. Som altid havde han et fantastisk velspillet ’band’ bag sig, som i denne runde talte Kerri Kelly og Jason Hook på guitar, samt de to tidligere kendinge Chuck Garric på bas og Eric Singer på trommer. Oppe foran var lyden faktisk rigtig god, men nede bagved lød det selvfølgelig af lort, så hver gang man gik ud for at slå en streg eller købe en øl, kunne man ikke andet end at have ondt af dem der stod bagerst i salen. Tja, nogle folk lærer det aldrig. Selve sceneshowet var heller ikke så teatralsk som jeg havde håbet på, men det var da fedt at se han blev hængt. Denne gimmick har han vist ikke praktiseret de sidste tyve år. Med en tour titel som ’Psycho Drama Tour’ havde jeg nok forventet lidt mere bål på drengen, men lidt ballade blev det da til, selvom musikken jo er det vigtigste.
Alice Cooper sætliste
- It's Hot Tonight
- No More Mr. Nice Guy
- Under My Wheels
- I'm Eighteen
- Is It My Body?
- Woman Of Mass Distraction
- Lost In America
- Feed My Frankenstein
- Be My Lover
- Dirty Diamonds
- Muscle of Love
- Desperado
- Halo of Flies
- Welcome To My Nightmare
- Only Women Bleed
- Steven
- Dead Babies
- Ballad of Dwight Fry
- Medley: Devil's Food, Killer, I Love The Dead
- School's Out
- Poison
- Elected
