Vintersorg

Vintersorg

Da jeg havde en længere samtale med mainman Mr. V fra det excentriske progressive band, Vintersorg, blev det mig hurtigt klart at det ikke kun var en stor musiker med en fænomenal sans for innovative kompositioner som jeg talte med, men ligeså en stor personlighed med en yderst reflekterende filosofisk indsigt, hvor om at den lyriske del havde ligeså stor, hvis ikke større betydning for skabelsen af ”The Focusing Blur” end selve musikken bag den.

I forlængelse at ovenstående fortsætter Hr. V: "Jeg vil ikke sige at der har lagt nogen større musikalsk inspiration til grund for skabelsen af "The Focusing Blur" (T.F.B.). Selvfølgelig kan man altid drage paralleller til andre bands, men det har i sig selv ikke nogen væsentlig betydning for det endelige produkts udvikling. Jeg vil hellere sig at den største inspirationskilde til "T.F.B." på mange måder har været den mængde af bøger som jeg har læst." I den forbindelse måtte det jo ligefrem være på sin plads at spørge om hvad det var for noget litteratur han læste... Jeg har altid interesseret mig for de større filosofiske samt videnskabelige problemstillinger som filosoffer og videnskabsfolk i de sidste 2000 år har prøvet at løse og forstå. Man kan på mange måder sige at lyrikken på "T.F.B." omhandler den evige søgen efter mandens natur og væsen. Samtidigt handler meget af lyrikken også om balancen mellem micro og macro kosmos og om denne kan syntetiseres på et abstrakt metafysisk plan. Vil du dermed sige at der er en distinktion mellem sjæl og legeme og at de to entiteter ikke kan adskilles? Ja det kan man godt sige, men jeg ønsker også med min lyrik at vise at sjæl og legeme er to kvalitative entiteter selvom de på et rent erkendelses teoretisk grundlag forudsætter hinanden.

Det næsten nærliggende spørgsmål; har titlen "T.F.B." noget at gøre med distinktionen mellem sjæl og legeme eller natur og erkendelse, måtte dernæst stilles. Rent symbolsk kan man sige at naturen er den utydelige del eller rent filosofisk den del der hviler i sig selv, hvorimod at selve erkendelsen forandres hele tiden, så det kan man godt sige. Men i en mere overført betydning kan man også sige at "T.F.B." er baseret på et filosofisk rent erkendelsesmæssigt paradox; den måde vi fokuserer i dag er ikke den måde vi vil fokuserer i morgen. Fokus vil hele tiden ændre sig, det har både videnskaben og filosofien måtte sande.

For lige at vende tilbage til musikken og kompositionerne på "T.F.B.". Kan man dermed se det som et koncept album? Ja, ingen tvivl om det. Hver sang hænger mere eller mindre sammen. Selvfølgelig er der måske lidt stilmæssige forvirringer, men dybest set så er de enkelte sange baseret på et koncept. Fandt du det svært at skrive sådan et album? Nej, egentlig ikke. Jeg fandt det derimod meget naturligt. Byggestenene havde jeg jo allerede fra lyrikken, så det eneste der manglede var bare at få skruet nogle gode numre sammen med resten af bandet.

Ser du dermed også en musikalsk udvikling fra de forrige albums? Helt sikkert. Vi har udviklet os en del siden de forrige albums, hvilket jeg igen finder meget naturligt for Vintersorg. Et band som ikke udvikler sig enten musikalsk eller lyrisk, er et latent band, som jeg ikke finder yderligere sindsrivende. Jeg kan kun være enig og nikker bekræftende. Derefter spørger jeg ham om det også var en del af ideen ved at bruge Asgeir og Steve de Giergio. Ja, nu kan man jo sige at Steve og Asgeir også var med på den forrige skive. Alligevel kan man godt sige at deres evner manifesterer sig tydeligere på "T.F.B.". Først og fremmest er vi stolte af at have så store personligheder med i bandet. Dernæst er vi glade for deres musikalske tryllerier på den nye skive. Uden Asgeir og Steve havde "T.F.B." nok ikke manifesteret sig som den gør.

Ca. 15 minutter er gået og interviewet er ved at tage sin ende. Det har været et yderst interessant interview som har favnet alt lige fra videnskab, filosofi og selvfølgelig musik. Men inden da skal jeg lige vide om vi kan forvente os nogen tours ellers videoer fra Vintersorg i den nærmeste fremtid.

Først og fremmest er vi ikke et band der turnerer, det har vi ikke tid til. Muligvis vil vi spille nogle koncerter i Sverige, men så heller ikke mere. Dog vil jeg ikke afskrive at vi aldrig vil toure. En dag kan det jo være at vi dukker op på plakaten. Dernæst kan jeg fortælle dig at vi heller ikke går rundt og pusler med videoer etc. Men igen vil jeg ikke afskrive at du kan se os på fjernsynsskærmen engang i fremtiden, griner han og jeg siger tak for interviewet og ligger røret på.