Mercenary

Mercenary

Så fik provins hullet Roskilde (nærmere betegnet Gimle), besøg fra det jyske i form af Mercenary, der stadig roterer flittigt på mit anlæg med deres mesterlige og seneste album, ”11 Dreams”. Med udsigt til metalkoncert sådan ca. tre minutters gå gang fra min residens, var det naturligvis på sin plads med en snak inden aftenens gig – og i den forbindelse stillede bandets bassist, ene sanger og grundlægger af bandet, Kral, sig til rådighed, hvilket der kom en hyggelig sludder ud af.

heavymetal.dk (HM):
Hvordan har modtagelsen af det nye album været?

Kral:
Den har været overvældende vil jeg sige, både med modtagelsen i pressen i Europa og USA hvor den har fået topkarakter stort set over det hele. Vi havde ikke regnet at det ville være så vildt, selvom vi havde regnet med at hive nogle gode anmeldelser. Jeg vil næsten sige, at der hvor vi har fået de mest lunkne anmeldelser, er i Danmark – Okay, BT/Steffen Jungersen flippede jo ellers godt nok, men ellers…

HM:
Det ellers mit indtryk at den er blevet godt modtaget alle de steder jeg har kigget herhjemme...

Kral:
Men når jeg siger lunkent mener jeg de par stykker der har givet den
3/6 og 4/6. Ikke negativt på den måde, men måske bare ikke helt deres smag. Jeg tror det har noget med at... Ja, hvad fanden kan det egentlig være... en blanding af så mange stilarter der måske kan forvirre nogen. Den er meget bred, lige fra poprock (covernummeret af Kent’s "Music Non Stop") til "World Hate Center" der er total smadder derudaf, næsten black metal agtig nogen gange. Eller thrash, heavy metal, progressiv eller død. Den har alle elementer og det er der nok nogen der er blevet forvirret over.

HM:
Men jeg har set det som en styrke…

Kral:
Det gør vi også selv, for hvorfor lade os begrænse. Hvorfor ikke bare prøve at inkorporere alle stilarter, også fordi vi har to sangere. Mig selv som har denne her råbe, growle og klassiske dødsmetal vokal, og så Mikkel (Sandager) som synger meget heavy metal. Med de to vokaler kombineret kan vi ret mange ting.

HM:
Jeg spørger Kral lidt ind til hvordan de får numrene i kassen, og hvordan fordelingen af de to vokaler indarbejdes.

Kral:
Med "11 Dreams" havde vi en grundstruktur som vi havde jammet frem oppe i øveren, og tog så ned i studiet for at indspille trommer, bas og guitar til at lytte på hjemme. Vi havde så et meget godt lydbillede at arbejde ud fra, og til at få en masse idéer og tingene begyndte at falde på plads. Jeg kan hurtigt høre på et riff om det er mig eller Mikkel der skal synge på det – hvis det er hurtigt og med knald på er det måske meget fedt hvis jeg tager det, og hvis det er storslået og omkvæds agtigt er det enten os begge to eller Mikkel der tager det. Vi får hurtigt pejlet os ind på det – Mikkel er også begyndt at lave ’skriger’, og jeg er begyndt at synge mere rent og melodisk. På selve titelnummeret "11 Dreams" ligger vores vokaler dobbelt næsten hele tiden. Det smelter meget godt sammen nu, hvor vi i starten var sådan meget forskellige.

HM:
Produktionen på "11 Dreams" er jo tæt på det ultimativ fedeste og måske det mest perfekte Jakob Hansen til dato har lavet (det siger ikke så lidt) – jeg kunne derfor godt tænke mig at vide lidt om de ambitioner bandet havde gjort sig i den forbindelse.

Kral:
Vi har virkelig gået til ekstremerne med hensyn til at være perfektionister med lyden. Vi har virkelig øvet, købt nyt grej og investeret i de bedste forstærkere – simpelthen sørget for at alt var topnotch. Så har vi været i Lundgaard studierne (som vel nok er et af det bedste studier i Danmark), hvor vi har indspillet alle grundtingene. Det synes jeg også man kan fornemme for lyden er virkelig storslået. Akustikken og mikrofonudvalget er bare det vildeste – og specielt den trommesal som vel er på 400 m2, det har vi selvfølgelig udnyttet. Det kan man jo ikke gøre ret mange steder. Resten har vi så lavet nede i Jakob Hansens eget studie, hvor vi begyndte at arrangere teksterne og hvem der skulle synge hvad. Lege med lidt keyboard og sårn. Der er nogen ting hvor det er lige meget med akustik og store rum, for når du står i en sangboks på 2 m2 er det et fedt om det er i Lundgaard eller nede ved Jakob Hansen, da det er den samme mikrofon der bliver brugt alligevel. Så der vil jeg sige at det er smartere at bruge Hansen og få dobbelt så mange dage til at indspille vokaler.

HM:
Heavy metal og bare nogenlunde økonomisk trivsel er herhjemme nærmest en by i Rusland. Jeg spørger derfor Kral hvordan han ser fremtiden for Mercenary 2-3 år ud i fremtiden. Spørgsmålet kan virke latterligt, men det skal ses som et dobbelt spørgsmål, idet at Mercenary har eksisteret siden 1992 og at de måske har en forventning om at komme lidt ud af deres undergrunds status, når nu de har begået et klassealbum der kvalitetsmæssigt kan lægge arm med de store drenge i udlandet.

Kral:
Det er selvfølgelig svært at svare på, men bare det sidste år er det gået meget stærkt. Vi har hele tiden taget små skridt, og hvor man kan mærke der sker lidt mere - folk der snakker om bandet og lidt flere jobs. Det er stille og roligt blevet bedre og bedre, og de sidste tolv måneder har vi taget lidt af et kvantespring, både med den nye plade og så Century Media der gør en kæmpe indsats. Hvad der er sket på det her år er mere end hvad der skete de første tolv år. Så de næste to-tre år kan jeg næsten ikke spå om, men man får jo nogle andre mål og ambitioner. Man kan jo ikke blive ved med at synes det er sjovt, da man ofrer sig på alle mulige måder – man bliver ældre og vil gerne have noget økonomisk ud af det, så man ikke hele tiden skal fokusere på at man også har et arbejde ved siden af. Det er klart at vi hurtigere kan lave en ny plade, hvis vi kun skal fokusere på musikken. Der er ingen i bandet der har planer om at blive millionærer, vi vil bare kunne lægge alt andet til side og så koncentrere os om musikken.

HM:
Det handler vel også om at have nået en alder, hvor man måske har noget familie at tage hensyn til?

Kral:
Ja, jeg har jo selv en dreng på tre år, så hvis man skal på tour mister man jo noget kontakt der med barnet, og så vil man jo gerne have noget ud af det den anden vej. Der er jo selvfølgelig også en kæreste der synes det er helt vildt træls hvis man tager af sted en måned og så kommer hjem uden en eneste krone. Det synes jeg da også er lidt magert... men igen, om 2-3 år tror jeg vi er der hen af hvor vi kan leve af det.

HM:
Nu har jeg ikke selv fået nærlæst teksterne til "11 Dreams", men det lader til at der er en rød tråd gennem disse?

Kral:
Helt sikkert, og den røde tråd er jo drømme. Mange af teksterne er skrevet ud fra mine egne drømme. Titlen "11 Dreams" kom jo lang tid før vi havde lavet pladen. Jeg havde hele tiden et tekstunivers inde i hovedet, og hvor jeg tænkte det kunne være fedt at lave nogle numre ud fra hvad jeg havde drømt – og så bag efter gå noterne igennem og se hvad jeg havde drømt – en masse syrede ting.

HM:
Har det haft noget med 11. september at gøre?

Kral:
Nej, ikke som sådan – men der er nogen paralleller. Et nummer som "World Hate Center" er en oplagt titel da det er en kontrovers titel til en sang, men jeg synes bare det var en powerfuld titel – hvilket var noget vores guitarist Jakob (Mølbjerg) kom op med.

HM:
Forklaringen omkring teksterne forbliver lidt i det udefinerbare, og jeg haster videre til at spørge Kral hvordan man holder fast i sin "firesoul" efter så mange år?

Kral:
Det undrer jeg mig også selv over, men helt fra starten af med første koncert i januar 1992 hvor jeg stod på scenen og tænkte; fuck det her er sjovt - der besluttede jeg mig for at det var det jeg ville, og det har været et langt og sejt træk. Men det har også givet mange sjove og fede oplevelser. Jeg elsker sgu at stå på en scene, og det er det der er drivkraften – at komme ud og møde publikum, se nogle andre lande. Og så det at se folk synge med på de sange, som man har siddet og skrevet hjemme i sin lejlighed eller i studiet. Det synes jeg er et trip. Jeg vil så også sige at ildsjælen ikke er så hidsig som for 5-10 år siden, hvor man ikke havde familie og det eneste i min verden var metallen. Det er lidt mere lagt i rammer nu.

HM:
Øver i op til sådan en koncert som i aften, eller ligger det bare på rygraden efterhånden?

Kral:
Vi spillede et sæt i Randers for fjorten dage siden, og det tror vi egentlig på at vi stadig kan huske. Vi ved at vi hver især har nogenlunde tjek på tingene - selvfølgelig kan der snige sig et par småting ind, men det er ikke noget med at vi går i stå. Vi har ikke leveret en mega mager koncert i fem år, og vi er pinlig ædru når vi spiller. Jeg tror grænsen hedder noget med to øl, og for mit eget vedkommende er det nul. Men efter en koncert synes jeg det er meget fedt at få et par bajere, og især en Whisky – det er jeg meget mere til.

HM:
Hvad med inspirationen – hvor henter i den henne?

Kral:
Vi er seks meget forskellige mennesker, der kommer fra seks forskellige baggrunde. Mig og Jakob er nærmest vokset op med det gamle hårde som Death, Carcass, Morbid Angel, Deicide og senere blev det lidt pænere i kanterne. Mike (trommeslager) er meget til Nevermore men også dødsmetal. Martin spiller jazz og blues og en masse gammelt syret musik. Morten vores keyboardspiller er meget til poprock – Toto og den vej rundt. Mikkel er meget til Maiden og Fates Warning. Så det er hele den her blanding, og jeg synes faktisk vi får det til at fungere meget godt, for det virker ikke påtaget at vi spiller forskellige stilarter. Med hensyn til teksterne så kommer ordene til mig når jeg sidder med ørebøfferne på og lytter til musikken. Jeg kan ikke skrive en tekst uden musikken, for så mangler jeg alt det som jeg mener er stemningen. Jeg kan sagtens have et billede eller en lille novellefilm inde i hovedet, og synes det kunne være fedt at skrive om – men jeg skal stadig have musikken. Selvom vokalen ikke er lagt på kan jeg faktisk godt høre den, så på den måde får jeg jokket noget ned på papiret.

HM:
Er der noget i støbeskeen angående et nyt album?

Kral:
"11 Dreams" er jo stadig frisk, og den er lige udkommet i USA, og i november udkom den i Japan – så lige nu er vi i gang med det store PR maskineri med interviews. Men vi er i gang med en ny plade og har tre numre i støbeskeen, som jeg føler bliver meget som "11 Dreams" – jeg tror vi holder os meget til den stil, men udvikler os ud fra den. Måske skubbe grænserne lidt mere og gøre den både mere Psycho og ond, men samtidigt også mere pænt og melodisk. Skubbe den grænse som egentlig er så langt ude efterhånden, men selvfølgelig også holde fast i grundkernen som er den her prog. heavy metal, men en lille snert af noget thrash engang imellem.

HM:
Hvad har været det største I har oplevet – eller mest langt ude måske!?

Kral:
Sådan koncertmæssigt er det fedeste de fire dage i Atlanta hvor vi spillede på ProgPower i 2003 (og hvor bl.a. Evergrey, Nightwish og Symphony X medvirkede), og hvor vi blev behandlet som store rockstjerner med bil, chauffør, fedt hotel og fri bar – hang ud med Ray Adler fra Fates Warning omme backstage og fik bajere af ham. En virkelig trippet oplevelse. Men bare det at sidde hele bandet med vores roadie og lydmand på vej i flyet til USA, og bare have det sjovt. Det var en helt vild tur, som jeg håber og tror vi kommer til at opleve igen. Af ting som er lidt mere langt ude... det er da ikke så længe siden at vores bus var ved at hamre af motorvejen, fordi dækkene sprang. Det var fandeme ubehageligt. Og på Invocator turen hvor mig og Mike blev sårn lidt for lamme på vej hjem i bussen, og stod i frostvejr og pissede ud af vinduet – og pga. frosten kunne vi ikke mærke noget, så vi havde egentlig bare overpisset hele bussen.

HM:
Hvordan er situationen med Century Media pt?

Kral:
Vi har signet for den her ("11 Dreams") og tre udgivelser mere, så vi er der nok de næste 6-8 år i hvert fald, og jeg kan mærke på dem, at de er helt vildt glade for vores samarbejde. De siger også at pladen sælger meget bedre end de havde regnet med, og det er jo rigtigt godt.

HM:
Det må man sige, og jeg vil til slut bare opfordre alle til at tjekke
"11 Dreams" ud, da den er blandt de mest gennemførte metalskiver jeg til dato har hørt fra et dansk band.