Interview med Comeback Kid

Comeback Kid Comeback Kid

Comeback Kids nye album er lige på trapperne. I den anledning ringede vi og forstyrrede forsanger Andrew Neufeld, mens han drak formiddagskaffe i Toronto. Det blev til en hyggelig sludder om Outsider, samarbejde, hardcore og Aalborg. Læs med her!

Det går rigtig godt for Comeback Kid, men jeg har hørt, at bandet oprindeligt skulle være et sideprojekt. Er det sandt?
Ja, den er god nok. Da jeg gik i high school, startede jeg bandet Figure Four, og det var mit hovedfokus. Det varede et par år, men så forsvandt gnisten, og vi stoppede så småt med at spille. I stedet dannede jeg og nogle venner Comeback Kid, og vi spillede en masse koncerter. Hurtigt fandt vi ud af, at det, Comeback Kid kunne, var lige så godt – hvis ikke bedre – end hvad vi nogensinde kunne opnå med Figure Four. Det var derfor en nem beslutning at gøre Comeback Kid til førsteprioritet. Desuden har Figure Four en skidt historie, som vi helst ikke ville sættes i forbindelse med mere. Så det var bedst at sætte et punktum for det band. 

I har for nyligt skrevet kontrakt med Nuclear Blast og er nu klar med jeres første album på det selskab. Hvad tror du, dette nye samarbejde kommer til at betyde for Comeback Kid?
Vi håber selvfølgelig, at Nuclear Blast kan hjælpe os med at tage det næste store skridt ind i musikverdenen. Vi har arbejdet sammen med Victory Records i forbindelse med de seneste fire skiver, og de gjorde et rigtigt stort arbejde for os. Det er vi selvfølgelig meget taknemmelige for. Nu følte vi bare, at det var tid til lidt luftforandringer. Det er jo fantastisk, at Nuclear Blast er så verdensomspændende, som det er. Vi ser også os selv som nogen, der har potentiale i mange lande. Med Nuclear Blast i ryggen kan vi forhåbentlig nå ud til mange flere lande og mennesker end hidtil.

Du har arbejdet sammen med Devin Townsend før – i forbindelse med nogle af dine andre musikprojekter. Nu er han gæstesanger på Comeback Kid-nummeret ”Absolute”. Hvordan kom det i stand?
Det er en sjov historie. Da jeg var i studiet for at indspille vokalen til ”Absolute”, begyndte jeg at efterligne Devins sangstil. Jeg ved ikke hvorfor. Vores guitarist Jeremy syntes, det lød mega fedt og sagde: ”Dude, du skal da spørge Devin, om han vil synge på nummeret!”. Så jeg sendte Devin en besked. Heldigvis var han helt med på idéen, og han kunne lide vores materiale. Jeg sendte sangen til ham, og kort efter indspillede han vokalen. Han har jo sit eget studie. Det er én af de fordele, der er ved at lave musik i 2017, ha, ha! Meget kan gøres over computeren, og vi behøver ikke rejse frem og tilbage hele tiden. Det er ret sjovt, for vi er jo hardcore, og Devin er kongen af store produktioner og kompleks musik. Jeg kan godt lide, når de musikere, vi samarbejder med, kan noget helt andet end det, vi selv kan. Det gør et eller andet spændende ved musikken.

Bestemt! Der er i det hele taget ret mange gæstemusikere på jeres nye plade, Outsider. Hvem drømmer du om at arbejde sammen med – hvis der var frit valg på alle hylder?
Ja, det er rigtigt. Vi har hele tre gæstesangere med (Devin Townsend, Chris Cresswell og Northcote), og de er alle meget forskellige! Det ville ikke – for os – give nogen mening at hive endnu en hardcore-sanger ind. Det skulle være noget andet.

Men puh, hvem skulle jeg dog vælge, hvis jeg havde frit valg? Jeg ville elske at skrive en sang med Noel Gallagher (Oasis). Det ville være så cool! Billy Corgan (The Smashing Pumpkins) ville også være vildt. Jeg ved godt, det ikke er særligt Comeback Kid-agtigt! Der er også en producer, jeg virkelig gerne ville arbejde sammen med. Han hedder Rich Costey og får alt til at lyde fantastisk. Det koster nok også en million dollars pr. track, men altså… Man har lov at drømme.

Nå, ja! Jeg elsker forresten Mew. Mange synes, det er totalt underligt, at jeg er vild med dem. Det kunne virkelig være interessant at lave musik med dem – måske lidt underligt, men fedt. Mew er faktisk vores største inspirationskilde i mit andet band, Sights and Sounds.

Storartet! Du har været forsanger i Comeback Kid i mere end 10 år nu, men du startede som guitarist. Savner du nogensinde at have en mere tilbagetrukket plads, hvor du ikke altid er i rampelyset?
Tja, både og. Det er mega sjovt at være guitarist i et band, for man kan bare rocke og te sig, som man vil. Folk er ikke lige så optaget af, hvordan man ser ud, og hvad man gør. På den anden side er det dejligt, at man som sanger ikke er så afhængig af sit gear, ha, ha. Jeg skal bare have en mikrofon, og så er jeg klar. En gang imellem savner jeg at spille guitar. Derfor har jeg mit andet band, Sights and Sounds, hvor jeg er guitarist. Det er dog mest et hyggeprojekt – jeg skal faktisk over i øveren senere i dag!

Hardcore-genren er kendt for høj energi og intensitet. Synes du, den stemning er svær at indfange på en plade?
Det kan den være, men jeg synes faktisk, det er lykkedes ret godt for os. Vores musik har mange formål: Der er selvfølgelig de unge hardcore-fans, der elsker tempo og aggressivitet, men der er også mange på min alder – jeg er 36 – som hører vores musik. De lytter til Comeback Kid, når de træner og sådan noget. Mange bruger vores musik som motivation, fordi energien er så god! Vi forsøger også at inkorporere mange melodiske elementer, så musikken forbliver interessant. Jeg synes, at lige-ud-ad-landevejen-hardcore har en tendens til at blive lidt kedeligt, og det vil jeg gerne undgå.

Hvad er du mest stolt af på Outsider?
Jeg er glad for, at vores temaer og budskaber er ret direkte. Derudover synes jeg, at alle sangene virkelig shiner. Det krævede helt vildt meget arbejde, og vi måtte nogle gange stoppe os selv – det bliver hurtigt overkompliceret. Outsider er på sin vis en teknisk plade, men ikke nok til, at det overskygger de tematiske omdrejningspunkter. Det er jeg meget stolt af. Tekstmæssigt kommer albummet vidt omkring, men det handler meget om angst – noget, jeg selv oplever. Jeg vil ikke lyve… Nogle gange bliver det hele for meget for mig, og jeg kan komme helt ned i kulkælderen. Det er noget af det, jeg skriver om. Jeg bruger skrivearbejdet som en slags terapi og ved ikke altid på forhånd, hvad de enkelte sange handler om. Det finder jeg først ud af til sidst. Det er netop dét øjeblik, der er så fantastisk – når det hele falder på plads.

Lad os blive lidt mere specifikke. I har lige sluppet singlen ”Surrender Control”. Kan du fortælle lidt om den?
Det var et af de første tracks, vi skrev til dette album. Vores guitarist Stu skrev råmaterialet, og efterfølgende var vi alle sammen med til at finjustere. Vi ændrede sangen sygt mange gange, ha, ha! Især omkvædet har lydt på mange forskellige måder. Der, hvor vi synger ”control”, var det oprindeligt ”wow”, men Jeremy hader wow-lyden og nedlagde veto! Så vi var nødt til at putte et rigtigt ord ind i stedet, ha, ha. I sidste ende gav det også et meget bedre resultat. Tekstmæssigt handler sangen om nogle af de problemer, jeg nævnte før. Men den handler også om at forbedre sig selv.

Musikvideoen til ”Somewhere, Somehow” er fuld af videoklip fra jeres nylige europaturné. Hvordan synes du, de europæiske fans er at spille for?
De er fantastiske. Jeg elsker Europa! Det sjove ved denne turné var variationen. Den ene dag spillede vi til Graspop foran 30.000 mennesker og med Blue Oyster Cult på scenen ved siden af. Det var vildt! Den næste dag stod vi i Aalborg, hvor vi praktisk talt stod på gulvet og spillede foran 100 mennesker. Det er fedt at gøre begge dele.

Apropos Aalborg… Jeg hører, at I har filmet noget videomateriale, mens I var i byen. Hvad skal det bruges til?
Vi skal faktisk bruge det til en musikvideo. Jeg har ikke set videoklippene eller noget endnu, men jeg regner med, at vi snart er klar til at udgive noget. Det er til tracket ”Hell of a Scene”. Det hele var meget impulsivt. Vi syntes bare, Aalborg så rigtig fed ud, så vi sendte vores ven Alexi ud for at spotte gode steder, hvor vi kunne filme. Vi improviserede det hele… Jeg håber, det ser cool ud! Der gik ikke længe, før vi var omringet af folk, der ville se med, ha, ha. Det var lidt akavet, men vi måtte bare glemme vores usikkerheder og give den gas. Det gør ikke noget, at en håndfuld mennesker fra Aalborg så mig se dum ud, ha, ha! Det er sgu helt fint.

Det bliver spændende at se videoen. Tak for din tid og dine svar!

Tilføj kommentar