DETEKTOREN

Interview med Chrigel Glanzmann

Chrigel

I forbindelse med deres nye album fik jeg mig en længere snak med Eluveitie-mastermind Chrigel Glanzmann. Vi fik vendt alt fra gæliske myter, irsk folkemusik, en tur til Indien og antikke bæltespænder!

Hej, Chrigel. Først og fremmest mange tak, fordi du ville være med til at blive interviewet.
Tak skal DU have for at gøre det.

De sidste par år virker til at have været hårde for bandet. Hvordan står det til nu?
Rigtigt godt, tak. Jeg vil nu ikke sige, at det nogensinde har været dårligt. Det er ikke, fordi en masse folk kom og gik igen; det er bare det, at de sidste par år har vi haft en ændring i vores sammensætning, og det er egentligt bare det. Det er klart, at det sidste år har været hårdt. Vi har været sammen som musikere i ca. 10 år, og ja, selvfølgelig er sådan noget aldrig nemt at håndtere, så jo det var da hårdt. Men tingene går godt, og det er spændende for alle. Du ved, når vi kigger tilbage på de sidste to og et halvt år, ser det hårdt ud, men jeg tror, vi alle kan sige, at det var en god ting for alle, der var involverede… Ja.


Evocation 2 er ude nu. Hvordan kan det være, at I besluttede jer for, at tiden var inde til part 2 nu?
Ingen anelse. Jeg aner det virkeligt ikke! Jeg mener: At det næste album skulle være Evocation 2 havde været planen, siden vi lavede det forrige album, Origins. Men hvorfor præcis, der må jeg være svar skyldig. Der er ikke nogen specifik grund. Vi fulgte bare vores mavefornemmelse, som vi altid gør. Det føltes bare rigtigt.


Hvordan vil du beskrive Evocation 2?
I bund og grund er det den naturlige fortsættelse af Part 1, og jeg synes, at det vel sagtens indkapsler essensen af Evocation 1 rigtigt godt, hvilket var meget vigtigt, da vi producerede det. Det er bare, du ved, den anden del af Evocation-konceptet, hvilket betyder Eluveitie i sin akustiske rolle. Begge Evocation-album er den akustiske side af Eluveitie og fuldt ud dedikeret til den keltiske mytologi. Derfor forgår det hele på gælisk.


Du har altid været inspireret af de gamle gælere og deres myter. Hvad mener du, at vi som folk i det postmoderne samfund kan lære af disse gamle myter?
Du kan altid lære noget af noget, går jeg ud fra. Det handler om din evne til at lære, vil jeg tro. Det, vi laver som band, er en fortælling af historie. Vi gør dette på et meget seriøst og videnskabeligt niveau; alle vores album betyder noget på et videnskabeligt niveau. Vi har arbejdet sammen med videnskabsfolk fra forskellige universiteter fra hele Europa, så vi tager det meget seriøst. Men altså det handler ikke om at sprede propaganda eller den slags; sådan er jeg slet ikke – at gå rundt at sige ”Uh, alt var meget bedre dengang!”… Giver det mening? Det er ikke vores ting. Men ja, selvfølgelig er den keltiske kultur meget imponerende. En masse ting fra dengang inspirerer os som band og som individer. Det var mørkt, men imponerende. For eksempel: Os i dag, vi lever i et McDonald’s-samfund. Der var en ting i det keltiske samfund: Det at være fed var skamfuldt. Der var en lov – underligt nok kun for mænd – om, at der kun fandtes bælter i standardstørrelse, som man kunne købe. Hvis du blev for fed, skulle du jo bruge et specielt bælte og derfor betale en slags bøde, fordi du var fed. Det kan jeg godt lide.


Har du en favoritlegende eller -myte?
Ikke som sådan, nej. Vores album handler alle sammen om historiske ting; ting, der skete, og keltisk historie generelt. Vi har en håndfuld album, som alle handler om mytologiske ting, såsom Origins, der genfortæller den slags historier. Men det er svært at arbejde med, fordi det ikke er som mange andre kulturer, hvor man bare kan læse deres myter. Kelterne skrev aldrig deres myter ned, hvilket gør det ret svært.

Især Origins. Det var nok det mest arbejdskrævende album til dato, hvad angår koncept og tekster. Der var en røvfuld videnskabeligt arbejde, der skulle laves. Det tog halvandet år bare at skrive teksterne! Det var kelternes religiøse overbevisning, at hvis du skrev ord ned, slog du det ihjel. Ordet er levende, men bogstavet slår det ihjel. Så når man læser en keltisk myte, er det altså ikke skrevet ned af en kelter. Det skal man jo lige huske – man sidder med en anden- eller tredjehåndskilde. Oftest er kilden også af græsk eller romersk oprindelse, og de skrev jo en del. Men ja, for at finde frem til de brugbare elementer af deres informationer er man nødt til at grave – meget!


Udover tydeligvis at være inspireret af oldgamle legender, hvad er så med til at inspirere jeres musik i disse tider?
De her dage? Der er masser af inspirerende ting. Personligt er det nok mest landskaber, planter og dyr. De rare dele af Jorden, lad os bare sige det sådan. Det er ekstremt inspirerende at være alene i Alperne – bare at se og opleve landskabet. Og selvfølgelig historie.


Hvilke bands lytter du selv til?
Uh, ørm! Jeg tror, at du kan betragte mig som ret old school. Det er ikke noget, jeg gør med vilje; det har bare udviklet sig sådan, fordi jeg ikke har så meget tid, som jeg gerne ville, til at høre den nye musik. Jeg har en lille pladesamling, og den har stort set ikke forandret sig gennem de sidste 25 år. Mine yndlingsalbum er noget Clandestine, noget Emperor og irsk folkemusik fra 70’erne.


Lige nu er der ni medlemmer i bandet. Hvordan er det at dele scene med så mange mennesker og instrumenter – har I en plan for, hvem der går og gør hvad for at undgå at falde over hinanden?
Ha! Tja, personligt synes jeg, at det er mega fedt. Vi kan godt lide det på den måde, men gud, jeg ved det ikke. Det er rutine, tror jeg. Nogle gange spiller vi 200 shows om året, så du tænker ikke så meget på scenen; du er bare på scenen, og så kører det bare.


Bandet har eksisteret i ca. 15 år, og en masse folk har været involveret. Jeg er sikker på, at I har nogle vilde historier fra tour-livet.
Vi får tit det sprøgsmål, altså “Hvad er det vildeste lort, der er sket på en turné?”. Ærligt talt, så er det svært at vælge én ting, for der er så mange – og du husker det ikke altid, hvis det har været alt for vildt. Giver det mening? Men jeg tror, at det største hjernefuck var, da vi spillede i Indien for første gang. Først og fremmest: kæmpe kulturshock – på den gode måde, naturligvis. Vi havde ingen idé om, hvad vi kunne forvente. Vi havde aldrig været i Indien før. Vi anede ikke, om vi havde fans der, eller om der var en metalscene. Vi vidste intet! Så da vi ankom i lufthavnen, allerede der startede det mærkelige. Vi blev samlet op af militæret, hvilket var ret skræmmende. Snart efter lærte vi, at det var vores sikkerhedseskorte med busser og militærkøretøjer til at beskytte os. Vores hotel var et femstjernet resort, og vi tænkte ”Hvorfor?”. Det er jo ikke, fordi Indien er verdens rigeste land, så hvorfor spilde penge på os? Vi følte os som Michael Jackson eller noget i den stil. På koncertpladsen, som var open-air, var der også vagter, og militæret åbnede vores bildøre og alt det. Ingen anelse om hvorfor. Der var ovenikøbet en rød løber mellem vores bil og scenen, og vi tænke ”Hvad fanden, lad da være!”. Scenen var enorm og håndlavet ud af bambus! Det var sindssygt. De havde bygget denne fucking enormt store scene ud af bambus bare for us. Kæft, mand! 20-25.000 fans var der. Det var for vildt! De kunne alle vores tekster – selv det på gælisk! I fucking Indien havde de lært vores tekster, så de kunne dem! Det var skørt, men fedt! Skørt godt, ja!


Har I nogle ritualer eller rutiner, I udfører, før I går på scenen?
Egentligt ikke. Klart, vi varmer da op på vores instrumenter, stemmebånd og hvad, vi ellers har. Ellers ikke. Vi tager et shot eller to, før vi går på, fistbumper, men det er også det. Vi ofrer ikke geder eller noget i den stil.


Når I er på tour, hvordan bruger I så tiden mellem ankomst og spilletid?
Det kommer an på, hvem det er. Men du ved, nogle gange tager vi lidt fri bare for at gå rundt i byen eller få en kop kaffe. Men oftest er det bare arbejde. Fx har vores sækkepibespiller travlt med at svare folk på Facebook. Det er vigtigt for os, at det rent faktisk er os selv, der svarer folk. Vores trommeslager er en galning; han øver sig otte timer hver dag, selv på tour. Så når vi er på tour, står han op, drikker sin juice og øver sig til frokost, og så øver han sig til aftensmaden osv. Jeg har ofte travlt med bandrelaterede ting, såsom at lave grafikken til hjemmesiden, merchandise og alt det, så vi har altid travlt.


Mange tak for din tid Chrigel, pas på jer selv, og hav det godt!
Mange tak, og i lige måde, fortsat god dag!

Tilføj kommentar