Forcentury

Forcentury

I anledningen af den kommende udgivelse Revelant, som netop er blevet anmeldt med den flotte karakter 90%, har heavymetal.dk fanget Marc (guitar) og Johnn (vokal) fra danske Forcentury til en snak om udvikling, musikvideoer og releasefest..

Tak Marc og Johnn fordi i har valgt at benytte et par minutter (eller mere) til en snak med Heavymetal.dk denne kolde fredag aften

MARC: Sæl tark! Ja du er dygtig hvis du kan klare det på et par minutter

Kan I lægge ud med at give læserne en kort intro til Forcentury og bandet inkl. jer selv?

MARC: Vi spiller HÆVI, med lidt prog, thrash og power ind over. Vi startede Forcentury i 2008, og i slutningen af ’09 udgav vi første album, Vanguard! Bandet består af Jack/guitar, Marc/guitar, Johnn/Vokal og den nye trommeslager som bliver offentliggjort i morgen til vores releaseparty på Sin City.

Prog, Thrash og Power… det var sådan tre rimelig forskellige genre indenfor metal. Kan I smide lidt flere ord på jeres "genre"? Har hørt at I hovedsageligt bliver omtalt som ren Power…

MARC: Ja - Rock, Hard rock, Opera Og JA! Jeg hader den betegnelse.. Folk elsker at putte band i kasser, så har de det bedst, Og specielt anmeldere…

Ja anmeldere forsøger altid at kategorisere de forskellige bands i deres anmeldelser men det skyldes jo nok de blot forsøger at gøre det "spiselidt" for læserne. Skal jeg forstå det rigtigt, hvis Forcentury ikke kan puttes i en genre kasse men derimod er en unik genre mix af progressivt, thrash, power og traditionelt heavy metal?

JOHNN: Præcis!

Hvis vi skal sammenligne jeres nyeste udspil med jeres debut Vanguard, er der så en genre der har appeleret mere til jer denne gang?

JOHNN: Nej de er sådan set de samme…

Hyppigt ses det jo, at når bands smider album nr. to på gaden, er der sket en udvikling musikalsk. Bandet har "fundet" sig selv hvis man kan sige det. I har gjort det i første huk. Hvis vi tager fat i jeres nye release Revelant, der har release på mandag, kan I så smide et par ord af sted som beskriver denne udgivelse?

MARR: Ja helt sikkert. Vi er mere sammenspillede, og kender hinanden meget bedre. Og har udviklet os som sangskrivere. På den første, var det faktisk første gang jeg havde skrevet hele numre på egen hånd. JOHNN: Efter min mening er den meget mere avanceret og kompliceret. Og specielt er vokalerne total gennemført ift. Vanguard.

Fortæl læserne lidt om Revelant. Har vi at gøre med et fast tema?

MARC: Både ja og nej... Den er ikke skrevet som et fast tema. Men man kan sige at albummet afslører nogle facts og meninger. Deraf Revelant!

Kan I sætte flere ord på disse facts og meninger?

MARC: Om samfundet og hvordan folk opfører sig - Jeg vil egentlig ikke fortælle 100% hvad det er om, da folk selv skal danne deres mening når de læser teksterne.

Har dette været jeres inspirationskilde ligeså?

MARC: Nej som sagt så blevet pladen ikke skrevet med henblik på et specielt emne.

Nu har jeg selv haft den fornøjelse at lytte skiven igennem op til flere gange og tilslutter mig også den skare som er yderst tilfredse med slutproduktet. Dog må jeg erkende, at jeg finder den mere dyster, mørk, måske mere aggressiv end Vanguard. Har det været meningen?

JOHNN Ja det har du ret i, og det er med fuld overlæg. MARC: Jeg gik bevidst efter en mere dyster, aggressiv og mørkere stemning, og har brugt 7-strenget og D-tuning denne gang. Der var kun et enkelt nummer i D-tuning på Vanguard. Jeg var sgu blevet lidt træt af det der "happy go lucky" Som Freedom call osv. Var måske os i et lidt ondere humør end da jeg skrev til Vanguard. Så det udspiler sig måske bar i musikskrivningen…

Ondere humør? noget der kan uddybes?

MARC: Tjaaa. Kæresten skred, jeg var arbejdsløs og bare pisse deprimeret. Og sur på det hele… Så det var kun i musikken der var hjælp at hente.

Selvterapeutisk udrensning... Håber alt er okay igen da. Håber der har været gode anmeldelser som et plaster på såret der så. Angående anmeldelser, hvordan har disse så været generelt?

MARC: Ja det kan du måske godt kalde det. JOHNN: Jeg synes at anmeldelserne har været fede på begge plader. Men denne gang er de jo helt vildt gode!

Jamen stort tillykke med det da. Det er også vel fortjent. I kan jeres kram. Har desværre ikke oplevet jer live endnu, men den tid kommer. I morgen har I releaseparty på Sin City hvor I spiller op til dans. Hvad kan publikum forvente?

MARC: HAR DU IKKE!? SKANDALE!

JOHNN: De kan forvente en fed stemning og noget ordentligt musik. Fremført af folk der kan deres shit!

MARC: De kan os forvente gratis øl fra kl 20 og gratis indgang og en masse fede mennesker og god stemning som der altid er til vores koncerter!

Desværre kan jeg ikke selv komme. Havde været en fest. Nu er Sin City jo en bar fremfor et spillested. Der er scene osv. men ikke plads til den vilde crowd. Er planen en mere intim oplevelse eller hvordan?

MARC: Ja helt sikkert. Synes ikke det duer med et alt for stort sted, bare for at have en stor scene og skal være det store rockband. Denne aften er en fest, hvor vi fejrer hvor langt vi er nået, vores fans som har støttet os og de nye der er kommet til. Og så handler det bare om at hygge sig og snakke med folk. Derfor har vi to timers reception inden selve koncerten. Til normale koncerter er der altid pisse travlt, og man får ikke snakket med folk.

Skal man forvente hele albummet blive spillet fra enden til anden eller hvordan?

MARC: Ja! Vi har en cd med

Fantastisk, er vi ude i en skive med lidt død eller er det ren cheesy power metal? Spøg til siden, skal publikum forvente at se Forcentury spille hele Revelant LIVE?

JOHNN: Nej, men ca. halvdelen af pladen spiller vi live.

En sidste ting jeg lige ved vende med jer, er jeres musik video som havde premiere netop i dag. Det er til den første sang på skiven, Seal of a Sinner. Kan I sætte nogle ord på denne video?

JOHNN: Seven, Synd, Ond og God.

Kan I beskrive videoen og tankerne bag den til vores læsere?

JOHNN: Den beskriver de syv dødssynder, uden at tage stilling til dem. De tilhørende dæmoner bliver præsenteret, i sammenhæng med hver synd. Og deres evner...

Nu har jeg selv set videoen og ud fra jeres Low Budget, så er den ganske fornuftig og godt lavet. Har der været respons fra fans endnu?

MARC: Ja helt sikkert, alt taget i betragtning. Ingen penge, vi har gjort alt selv og haft nogle rigtig gode venner der gad hjælpe os. Nu har den jo kun været oppe siden i formiddags, men det lyder til at folk kan li’ den, og syns den er fed.

Afslutningsvis, hvornår kan vi forvente at se jer spille som headline i dk?

MARC: I 2013, vi skal bare ha booket gigsne. SÅ vi kalder alle bookere i DK, og i verden! BOOK US NOW!!

Tusind tak for jeres tid. Er der en sidste ting I vil sige til vores læsere? JOHNN: Selv takker, skulle det være en anden gang.

MARC: Ja Vi glæder os til at se jer i morgen, og selvfølgelig i resten af landet. Indtil da: Heavy metal will save the world!

Tilføj kommentar