Mørk gotisk metal betegnes stilen herpå, og det lyder ganske rigtigt, selvom jeg sjældent vader ind på dette territorium. Musikken er som sådan fed nok. Bandet har to frontsangere i Ronny Thorsen og Kjetil Nordhus der, selvom de bestemt ikke er sangmæssige unikummer, dog forstår at supplere hinanden på en ganske fornuftig måde, med en henholdsvis ren og aggressiv vokal (wau, hvor originalt). Derudover har bandet også fået sangerinden Emmanuelle Zoldan til at banke stemningen yderligere i vejret, så man må sige at Trail Of Tears har muligheder for at nå hele paletten rundt. Men ligeså flad og idéforladt hendes vokal kan være, ja ligeså smuk og storslået kan den være, og hvad det sidste angår, så tjek blot "Empty Room" eller "Poisonous Tongues". Flot, melodisk og med masser af stemning, og det kan man faktisk sige om store dele af albummet. Alligevel er det som jeg lige mangler noget mere, før jeg bliver rigtig begejstret. Helheden bider sig ikke rigtig fast i mine ører, selvom jeg nu har prøvet med 5-6 gennemlytninger.