DETEKTOREN
Tombs - The Grand Annihilation

The Grand Annihilation

· Udkom

Type:Album
Genrer:Avant-garde Metal, Sludge metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Progressive amerikanere

The Grand Annihilation er det fjerde studiealbum fra amerikanske Tombs. Deres lyd er lidt et virvar af forskellige genrer blandet sammen, blandt andet black metal, avant-garde, sludge og doom, hvilket giver en meget blandet lyd. Man kan tydeligt se, man har med et progressivt band at gøre her, de har blandt andet udgivet et cover af David Bowies ”Heroes”.

En europæisk lyd fra et amerikansk band

Tombs har en avant-garde lyd, der er ret usædvanlig at finde i amerikansk metal, og man skal helt ned til den, til tider, Metallica-agtige trommelyd for at finde noget, der lyder amerikansk. De har meget til fælles med schweiziske Celtic Frost. De fem gutter fra Brooklyn har virkelig skabt noget anderledes, og det er på den gode måde. Selvom hver enkelt sang til tider godt kan blive lidt ensformig, er sangene heldigvis så forskellige fra hinanden, at man ikke kommer til at kede sig.

I sangen ”Underneath” har Tombs skabt et sjovt mix af Celtic Frost og sludge, og det giver så forbandet god mening, når man hører det. Man sidder og tænker, at det groove, som de tilfører lyden, gør ”Underneath” til den ”perfekte sang”

The Grand Annihilation bærer præg af stor musikalsk dygtighed, og produktionen er rigtig sprød. Man kommer næsten til at tænke på 1st wave black metal bortset fra den gode produktion, der tillader, at alle instrumenter bliver hørt.

Som sagt har The Grand Annihilation en meget blandet lyd, og det kan især høres på sangen ”Black Sun Horizon”. Her kommer alle de typiske black metal kendetegn frem, men så lige pludselig bliver vi ramt af noget lækker doom.

En lille smule mere variation, tak

Som tidligere nævnt har Tombs det med at være lige lovligt ensformige på de enkelte sange, hvilket jeg synes, de burde fokusere mere på at undgå. Ellers er det alt i alt en fed plade, der på en måde er nyskabende og nostalgisk på samme tid.

Tracklist

  1. Black Sun Horizon
  2. Cold
  3. Old Wounds
  4. November Wolves
  5. Underneath
  6. Way of the Storm
  7. Shadows at the End of the World
  8. Walk with Me in Nightmares
  9. Saturnalian
  10. Temple of Mars

Tilføj kommentar