Tardy Brothers - Bloodline

Bloodline

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Death metal
Spilletid:38:26
Antal numre:9

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

For de fleste behøver John og Donald Tardy ingen introduktion, men skulle der alligevel sidde nogle derude og undre sig, kan jeg fortælle at det er sanger og trommeslager fra legendariske Obituary, som har lavet et sideprojekt. Når man som medlem af et band beslutter sig for at starte et sideprojekt, er det som regel fordi man ikke kan få lov at spille lige netop den slags musik i hovedbandet. Derfor er det lidt af en overraskelse at Tardy Brothers lyder ret meget som Obituary, godt hjulpet på vej af Johns karakteristiske og let genkendelige vokal. De lyder ret meget som Obituary, men ikke præcis som dem. Lidt langsommere tempo, og forskellige subtile indflydelser fra f.eks hardcore og sludge skiller de 2 bands. Der er flere gode numre på skiven, f.eks "I’m Alive" og "Eternal Lies", men stilen, som passer godt til et Tampa dødsmetalband med rødder tilbage til 80’erne, passer ikke rigtigt til dagens musikscene for et band der lige har udgivet deres første skive i 2009. Derfor, kære brødrene Tardy, læg venligst dette hyggeprojekt på hylden og koncentrere jer om jeres fantastiske arbejde i Obituary.