Sworn - Visionary Control

Visionary Control

/ Intromental · Udkom

Type:Demo
Genrer:Melodic Black Metal, Black metal
Spilletid:43:42
Antal numre:8

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

På denne ganske appetitlige demo finder man otte numre fordelt ud på en god spilletids længde på knapt 44 minutter, hvilket gør det muligt at finde ud af hvad Sworn drejer sig om. I mine ører spiller bandet en let form for progressiv powermetal, krydret med nogle stabile riffs. Derudover synes jeg faktisk, at sanger Anders Vyberg gør et ganske godt stykke arbejde, med hans både rå og melodiøse stemmeføring. Det er sgu sjældent man finder en vokalist herhjemme, som passer godt ind i powermetal sammenhæng. Derudover skabes der nogle flotte melodilinier på guitarerne (og keyboardet), som løfter numrene ét tak opad. "Visionary Control" er produceret i Sound Zone, og taget i betragtning at vi snakker en demo, synes jeg faktisk at lyden er udmærket. Men med en rigtig fed produktion er jeg sikker på at bandet kan præstere noget rigtigt lovende. Der er i hvert fald masser af talent at spore, så jeg håber virkelig bandet kører stilen videre – pudser den lidt til, og samtidig finder en producer der tvinger bandet ud i deres maksimum. En mere skarp tonser produktion tilsat noget ekstra lir hist og her, havde bestemt gjort underværker. Jeg er nemlig sikker på at bandet har potentialet til at løfte opgaven, da håndværket klart er til stede. Bestemt et lyt værd, så jeg glæder mig sgu til at høre hvad der sker på den front fremover.