Tysklands svar på Ensiferum udgiver endnu et gennemført album.

Tyske Suidakra har efterhånden været aktive i en hel del år, og Eternal Defiance er da også deres fjortende udgivelse. Det 18 år gamle band, der inkluderer både en mandlig og kvindelig forsanger, spiller en blanding - meget lig Ensiferum - af black og folk metal. Hidtil har det mere været et mix af død og black med folk-elementer, men på dette album er der ikke meget death at spore, ligesom det er meget inspireret af folk metal.

Eternal Defiance starter ud med nogle gore-lydeffekter på intronummeret "Storming the Walls", så vi ikke er i tvivl om, at vi befinder os på en slagmark. Med næste nummer, "Inner Sanctum", bliver der lagt ganske hårdt ud med krigsblack, dog med en undertone af noget melodisk. Dermed er stemningen lagt for resten af albummet - det er black, det er krieg, og det er folk metal på den absolut ikke fjollede måde.

I mange henseender er dette album utrolig meget lig Ensiferums sidste udgivelse, Unsung Heroes. Kombinationen af både mandelig og kvindelig ren vokal samt growl, genresammensætningen, lyrikken og egentlig også helheden generelt, er meget lig hinanden på de to albums. Ikke at det er en negativ ting, for det grænser på ingen måde til kopiering. Dog er jeg ikke særlig imponeret over den mandlige forsangers growl, hvilket jeg dog synes bliver opvejet af hvor godt hans og kvindens rene vokaler kontrasterer hinanden.

De primært black-inspirerede sange er klart mine favoritter. Dog skaber folkemusikinstrumenterne ligesom helheden, uden at det bliver et gennemført folk metal album, for det er de bestemt ikke. Eternal Defiance er et utrolig varieret album, hvor Suidakra tydeligvis stort set har droppet deres inspiration fra death. Hvis du var vild med Ensiferums Unsong Heroes - eller bare Ensiferum generelt – så er jeg ret sikker på, at du er fan af det her.

Herunder kan du høre March of Conquest: