DETEKTOREN
Sinner - Tequila Suicide

Tequila Suicide

· Udkom

Type:Album
Genrer:Hard rock, Melodisk Metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Det lille band, der kunne…? Nyt udspil fra tyske veteraner

Tilbage til 80’erne

Det er på en eller anden måde betryggende. Der findes stadig ildsjæle, der brænder så meget for det, de laver, at de bare aldrig giver op, uanset hvad verden ellers byder dem af modgang. Sådan en ildsjæl er tyske Mat Sinner, der udgav sin første plade med bandet Sinner helt tilbage i 1982. Siden da har de spyttet 17 studiealbums og et væld af compilations ud, og gudhjælpemig om der ikke netop er kommet en mere: Tequila Suicide.

Sinner startede som et lige-ud-ad-landevejen party/hard rock-band med forbilleder som Kiss, AC/DC og måske især Judas Priest, hvis klassiker, British Steel, var en meget tydelig inspirationskilde. De udgav en række ret enslydende plader i start-80’erne uden den store kommercielle eller kunstneriske succes, men med hårdt arbejde og dedikation kommer man som bekendt ofte et stykke vej, så Sinner blev vel i 80’erne en rimelig etableret del af den tyske metalscenes 2. bundesliga. I 90’erne, hvor de fleste gamle metal-orkestre ellers kæmpede med deres identitet, oplevede Sinner paradoksalt nok deres måske mest succesfulde periode startende med No More Alibis i 1992. Det kulminerede med Judgement Day og The Nature of Evil i henholdsvis 1997 og 1998. I samme periode turnérede Sinner med både Deep Purple og Dio, og det er såmænd nok det nærmeste, det heroisk kæmpende tyske band er kommet på ægte storhed.

Fattigmands-Pretty Maids

Siden 90’erne har Sinner nok bevæget sig i nogenlunde samme boldgade som de danske veteraner Pretty Maids. De når dem bare ikke til sokkeholderne, uanset hvor meget man ellers synes, de fortjener at komme op over bakken ligesom det gamle lokomotiv, der kunne.

Nu i 2017, på Tequila Suicide, leverer Sinner stadig mest metervare melodic heavy metal, der ikke rigtigt flytter noget, selvom intentionerne absolut er der. Albummet åbner traditionelt med et rigtigt partynummer (”Go Down Fighting”), og så er stilen ellers lagt. Der er fine melodier, ganske gode riffs, masser af sing-along-omkvæd, og bandet spiller såmænd også helt fint. Det hele er bare ligesom hørt før, og teksterne er for det meste nærmest tåkrummende dårlige. Generelt holder Mat Sinners vokal heller ikke.

The Verdict

Alligevel kommer Sinner på Tequila Suicide musikalsk nok lidt længere rundt, end de plejer, med ikke helt uefne afstikkere til Nightwish-agtig folk metal (”Battle Hill”), hård blues (”Sinner Blues”) og nærmest rendyrket power metal (”Dragons”), som nok er pladens mest vellykkede sang i øvrigt. Denne anmelder kan da ikke helt udelukke, at han en dag vil stå og skråle med på omkvædet til ”Dragon” i Amager Bio – med en knyttet næve i vejret selvfølgelig, og der findes vel værre ting. For yndere af genren er der altså bestemt noget at komme efter, men det fås bare en hel del bedre andre steder.

Tracklist

  1. Go Down Fighting
  2. Tequila Suicide
  3. Road To Hell
  4. Dragons
  5. Battle Hill
  6. Sinner Blues
  7. Why
  8. Gypsy Rebels
  9. Loud & Clear
  10. Dying On A Broken Heart

Tilføj kommentar