Riverside - Eye Of The Soundscape

Eye Of The Soundscape

· Udkom

Type:Album
Antal numre:13

Brugervurdering: 9/10 baseret på 1 stemme.

Instrumental post-elektronisk

Det polske progressive band Riverside udgiver nyt opsamlingsalbum som trio, men helt uventet er dette album hverken metal eller progressivt. Her er tværtom tale om en opsamling af gamle numre samt fire nye numre i bedste elektroniske stil. Selve genren, som Riverside bevæger sig indenfor, er ambient elektronisk musik, hvor musikken er atmosfærisk og stemningsfyldt.

Riverside mistede i februar guitarist Piotr Grudziński, som døde af hjertestop under en koncert med et andet, større progressivt band, Mike Portnoys The Winery Dogs. Dette har efterladt bandet som en trio, men samtidig haft betydning for at Riverside har lagt fokus på den elektroniske musik.

Ny indpakning af gammel lyd

Eye Of The Soundscape består af ni gamle numre samt fire helt nye numre. Blandt de nye kan nævnes nummeret “Sleepwalkers”, der er første udspil på pladen. Dette nummer er enormt stemningsfyldt, med mange forskellige lyde og efterlader et sammensurium af indtryk. Ikke kun dette nummer, men flere af numrene leder mine tanker hen på Daft Punk og deres roste Tron-album. Riversides musik er dog langt mere kompleks og indeholder langt flere lag, lyde og indtryk. Dette høres også på nummeret “Shine”, der hele tiden skifter og tilføjer nye stemningsfulde lydbilleder.

Opsamlingspladen består derudover af b-side/bonus tracks, der tidligere har figureret på specialudgivelser.

Langt fra metal

Med denne udgivelse samt Riverside, der har meldt ud, at de fortsætter som en trio, kan det være tvivlsomt, at Riverside vender tilbage til den progressive metal. Derimod kan noget tyde på, at de nu fokuserer på det elektroniske. Om dette er rigtigt, må tiden vise.

Riverside har udgivet et spændende og stemningsfuldt album, der bestemt er værd at lytte til. Metal er det dog ikke, og derfor opnår Riverside ingen kranier i denne omgang.

 

Tracklist

  1. Where The River Flows (CD1)
  2. Shine (CD1)
  3. Rapid Eye Movement (2016 Mix) (CD1)
  4. Night Session – Part One (CD1)
  5. Night Session – Part Two (CD1)
  6. Sleepwalkers (CD2)
  7. Rainbow Trip (2016 Mix) (CD2)
  8. Heavenland (CD2)
  9. Return (CD2)
  10. Aether (CD2)
  11. Machines (CD2)
  12. Promise (CD2)
  13. Eye Of The Soundscape (CD2)

Kommentarer (1)

hfalkenfleth_16996

Indlæg: 1

Riverside - new side

Som det er alle bekendt, så mistede verden ENDNU en stor musiker, da Piotr Grudziński desværre døde i feb. '16. Han var en guitarist extraordinaire - og et af de bærende elementer i Riverside's sound.
Den sound arbejde Mariusz Duda og Piotr meget med, og med Eye Of The Soundscape viste de hvor Riverside var/er på vej hen. Der er tydelige referencer til det elektroniske miljø i Europa i 60/70og 80'erne, hvor man især kommer i tanke om Tangerine Dream.
Der er meget fokus på det sfæriske aspekt af musiken, mere end dét at skabe melodier.

Og dét vil sige, at med denne udgivelse er Riverside langt fra deres første udgivelser. Som én skrev på Youtube i forbindelse med udgivelsen af forrige album Love, Fear and The Time Machine, "så er Riverside et andet sted i deres liv". Igen må man se sandheden i disse ord. Med udgivelsen af Eye..... er Riverside (igen) et andet sted i deres liv.

Tiden vil så vise hvor de vil tage os hen uden Piotr.

Kan man lide stemningsfyldt musik, er Eye of the Soundscape bestemt en bekendtskab værd som jeg varmt anbefaler.
Riverside's musikalske kvaliteter kan man bestemt ikke anfægte...

hfalkenfleth_16996 gav Riverside - Eye Of The Soundscape 9/10.