Hvad kan Psy:code egentlig?

Psy:code har efterhånden en del år på bagen og vil med deres tredje studiealbum gerne vise, hvordan hardcore metal skal skæres på den amarkanske måde. Psy:code har tidligere arbejdet sammen med Jacob Hansen, været på turne med bands som Illdisposed og har åbnet for både Slayer, Amon Amarth, Trivium og Mastodon. Denne gang skal deres arbejde med Tue Madsen vise, om de sidder fast i den hardcore metalgenre, eller om der er andre tricks i posen.

De kan lige pludselig andet end growl

Psy:code har gjort det til en ting at lave hardcore. Fart på, masser af growl og alle tricks i drejebogen. Tidligere har det næsten været for meget af det gode, og det var svært at finde ud af, hvad de egentlig ville. Men nu virker det, som om de har taget ved lære og prøver andre ting end blot devicen med, at ”der skal fart på, og der skal larm på”.

På MØRKE vises der nye aspekter af deres repertoire. Der bliver gjort plads til, at musikken kan få en fremtrædende rolle. Samtidig bliver der eksperimenteret med clean vocals på et album, der grundlæggende placerer sig i en malmstrøm mellem hardcore og metalcore. Trommerne kommer til live på en helt ny måde, og i et samspil med både bas og guitar giver det et helt nyt indtryk af bandets måde at spille musik på.

Samtidig er det let at fornemme, der er arbejdet med vokalen. Det er nemt at sige, at growl er growl. Men Psy:code viser især på ”Introspective”, at vokalen kan bruges på forskellige måder, især når der leges med grænseområderne mellem growl og screamo. En enkelt gang synes jeg dog, vokalen halter en lille smule, hvilket man kan sige er fint på en skive med 13 numre på. Til sidst sniger der sig noget ind, der i bedste forstand kan betegnes som en ballade. Det skal de lade være med. Det kan ikke siges på andre måder. Forsangerens vokal passer ikke til den type musik, og Psy:code bør ud fra den oplevelse erkende, at de skal holde sig til deres kerneområde.

En frakke kan sys på mange måder

Der er mange måder at udfolde sine kunster og vise, hvad det er, man ønsker. Psy:code har tidligere vist, at de er rigtig gode til hardcoregenren. Nu er det forventeligt, at turen er kommet til der, hvor de kan begynde at vise, hvad de ellers kan, og vil og måske endda ønsker at vise, hvad de ellers kan slippe af sted med. Det er ud fra det synspunkt, at når et band begynder at etablere en fanbase, kan de måske tillade sig at eksperimentere en smule med, hvordan man fortolker musik.

Jeg synes, MØRKE er en besynderlig plade sammenlignet med, hvad de ellers har lavet. På den ene side synes jeg, det er noget spændende musik, og når man har hørt pladen et par gange, begynder man at lægge mærke til nuancerne, og hvordan sammenspillet er mellem elementerne. Men samtidig synes jeg, man forsøger for lidt - eller rettere: Det, man forsøger, passer ikke ind i den genre, man tidligere har etaberet sig i og gerne vil definere sig i.

Samtidig er der gået fire år siden deres sidste album, og jeg havde faktisk forventet en bredere udvikling end blot at skære endnu en skive i hardcoregenren og så satse på deres fanbase. I den ambivalente følelse vil jeg ende på seks kranier.