Roskildes håb!

Pectora er en Roskilde-baseret kvintet. Grundlagt i 2011 har de spillet rundt omkring i landet med nogle af de mere respekterede bands på den danske rock- og metal-scene, og nu er de så kommet med denne EP. Og den skuffer bestemt ikke!

Keep it simple, keep it good

Første nummer på Redemption er ”Democracy in Disguise”. Hvis man ikke tidligere har stiftet bekendtskab med Pectora, så har man faktisk fået det meste af pakken serveret lige her: solide guitarriffs, stramt trommespil og en vokalist, som rent faktisk kan synge! En yderst kærkommen overraskelse nu om dage, hvor alle vokalisters stemmer skal sovses til i distortion-effekter på en hel plade. Det sjove er faktisk, at på nær den stemningsfyldte, korte ”Lights Out”, så er både ”Going Through Hell” og ”Son of the four” så tæt beslægtede med ”Democracy in Disguise”, at det bliver næsten AC/DC-stringent. Man er slet ikke i tvivl om, at man lytter til det samme band igennem alle numrene. Og det er en god ting! At finde en unik og individuel lyd i den myriade af fuldkommen ens og intetsigende rockbands i verden, er virkelig en bedrift – godt gået, Pectora! Det eneste nummer, jeg endnu ikke har nævnt, er faktisk det bedste på hele skiven: ”Valley of Dreams”. Her har de gæve gutter turdet satse endnu mere på melodi, og det er ganske klædeligt. Man er simpelthen solgt, fra første tone bliver slået an, til den sidste.

Mit eneste aber dabei med pladen er, at selve produktionen ikke altid er helt i top. En bas, som er skruet for højt op i ”Going Through Hell”, og en vokal, som en gang imellem er for lav i mixet, er nogle af de småting, som kan irritere denne anmelder, og det er synd, for vi nærmer os virkelig toppen rent karaktermæssigt, men så sandelig også spillemæssigt. Jeg håber virkelig at se mere til Pectora i Danmark, for det er virkelig et band, som jeg kan se en lys fremtid for! Godt spillet, drenge!