Efter at have hørt de første par takter af dette album, overvejede jeg ganske kort om jeg var blevet sendt tilbage i tiden, til en glitrende tidsalder hvor stramme bukser og puddelhår herskede.

Nine-T-Nine fra Hamburg er hvad man nok nærmest på kalde en hyldest til forgangne tider. Det syv mand store band spiller melodisk rock i bedste firserstil med fængende melodier og masser af keyboard, og med ballader strøet imellem de mere rockede numre. Dog forekommer det, at man noget tid forinden at have lyttet sig igennem albummets 62 minutters spilletid sidder med en fornemmelse af at have hørt alt hvad NTN har at byde på, og at et kvarters kortere spilletid nok ville have gavnet helhedsindtrykket. Et andet kritikpunkt er forsangeren Sharkys stemme: manden synger egentlig okay, men han lyder noget anstrengt og ikke altid helt overbevisende.

Som helhed er dette album et hæderligt udspil, hvis primære appeal nok må erkendes at være en form for nostalgi, og hvis man længes tilbage mod bedre og mere pastelfarvede tider, er dette års udspil fra Europe nok i sidste ende en bedre investering.