Napalm Death - Order Of The Leech

Order Of The Leech

· Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Hardcore
Antal numre:12

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Siden debut skiven "Scum" fra 1987 har Napalm Death været med til at definere Extreme musikken. De har stødt og roligt udviklet sig til at blive mere "Deathmetal" op gennem 90'erne, for så at gå tilbage og blive endnu mere extreme med deres skive fra år 2000 med den geniale titel "Enemy Of The Music Business". Denne extreme stil fortsættes helt klart på "Order Of The Leech". Her er absolut ingen slinger i valsen... Napalm Death ved hvad der skal til og Barneys helt specielle growl går rent ind. Den lidt "underlige" produktion har jeg det dog lidt svært med. Den lyder ikke helt som Napalm Death - og dog alligevel... Ikke fordi den er dårlig - den er bare anderledes end man kender den fra Napalm Death. Rent musikalsk er Napalm Death bare som de skal og burde være. Numre som "Continuing War On Stupidity", "Lowest Common Denominator" og "Per Capita" går rent ind og nærmer sig faretruende klassiker status. Det grinder, det rykker, det er Napalm Death!