DETEKTOREN
Kataklysm - In The Arms Of Devastation

In The Arms Of Devastation

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Melodisk Death Metal
Spilletid:40:19
Antal numre:9

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: 9,7/10 baseret på 3 stemmer.

Kataklysm har gennem de seneste år gennemgået en udvikling, der går fra at spille ultra hurtigt, til at blive langt mere tunge og melodiske! Denne udvikling kulminerer så absolut på "In The Arms Of Devastation", hvor deres ellers så berømte blast-beats er reduceret til et minimum. Det betyder ikke at Kataklysm er wimpet hen, eller som sådan skiftet stil. Der spilles stadig brutalt dødsmetal, men med en hel del mere melodi og catchyness, end vi har hørt tidligere fra den kant. Fede brutale riffs, der swinger og hamonerer fedt, en rytmesektion, der trækker tænder ud, samt en ultra fed produktion, som guitaristen Jean-Francois Dagenais selv har stået for.

Kataklysm kalder stadig deres musik for Northern Hyperblast, selvom der er skuet gevaldigt ned for tempoet. En af vores læsere skrev her på siden at det var en form for depri-death, hvilket der godt kunne være lidt om. Det kan godt være at Kataklysm har skruet ned for tempoet, men kvaliteten er i topform. Dette er et sandt mesterværk, hverken mere eller mindre! Køber man den begrænsede udgave med live-DVD,får man et meget godt køb med hjem, da både lyd og energi virker rigtig fedt på DVDen. Alt i alt er dette en perle, alle burde købe med det samme - genialt, siger jeg bare!

Kommentarer (5)

Iron

Indlæg: 23

Jeg har aldrig før hørt

Jeg har aldrig før hørt Kataklysm, men noget tyder på at man skulle prøve at tjekke noget af deres musik!
Lige et spørgsmål:
Minder musikken om fx. Hypocrisy, Dark Tranquillity eller In Flames??
For i så fald må jeg straks have fat i skidtet!

tlt

Indlæg: 66

tænk, jeg er helt enig i

tænk, jeg er helt enig i anmeldelsen, det er suverænt musik Kataklysm leverer. Jeg er ikke engang sikker på at man skal være dødsmetalfan for at nyde dette album. Tjeck titelnummeret ud, det er, ja næsten smukt.

Deadspeak

Indlæg: 2

Jeg kunne ikke være mere

Jeg kunne ikke være mere uenig i anmeldelsen, og kommentarerne.
"In the Arms of Devastation" besidder ikke noget. Jeg er tidligere Kataklysm fan, og dette album er en kæmpe skuffelse. For mange nytilkommende lyder det her album måske "godt", og er måske fint produceret. Men albummet skal hverken roses for det ene eller det andet. Kataklysm har været på vej ned ad bakke længe, og In The Arms of Devastation understreger det blot. Jo flere udgivelser der kommer, jo mere savner jeg Sylvian Houde, som var hele grundfundamentet for Kataklysm.
Dette album tilbyder intet nyt, hverken teknisk eller lyriks. Det er bare en genindspilning af ældre riffs fra plader som "In shadows and dust og "Serenity in Fire" (Tidligere Kataklysm udgivelser)
Maurizios vokal har også været den samme siden "The Prophecy" (og der er blevet kedeligt)
Så skuffer det mig også at en guitarrist som Jean-François Dagenais, er holdt helt med at udfordre sig, og musikken. Albummet er simpelt, kedeligt og en ringe genindspilning af ældre materiale.
Hvis man ønsker at hører Kataklysm som det skal! Lyde, så henviser jeg til plader som "Temple of Knowledge", "Sorcery" og "Mystical Gate of Reincarnation".

Deathface

Indlæg: 36

Jeg hylder denne skive.......

Jeg hylder denne skive.............og Serenity in fire skulle også ha pikkemanden.

Daniel Wilkens

Daniel Wilkens

Anmelder

Indlæg: 176

Jeg mener sgu at Kataklysm

Jeg mener sgu at Kataklysm stortset altid har været noget af det absolut fedeste deathmetal-scenen er blevet velsignet med og at de altid har haft deres egen stil.... Om man nu kan lide det eller ej, er og bliver en smagssag!!!

Tilføj kommentar