Krama Violens - Serpent God

Serpent God

· Udkom

Type:Album
Genre:Blackened
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Fra death til blackened…

Græske Karma Violens startede helt tilbage i 2002 som et rimeligt traditionelt death metal-band, og de har siden opstarten udgivet et par habile, men ikke ligefrem banebrydende albums. Et egentligt gennembrud er det da heller aldrig blevet til, selvom de har delt scene med sværvægtere som Judas Priest, Arch Enemy og Fear Factory. Måske derfor bevæger grækerne sig her på deres tredje fuldlængde, Serpent God, nu over i noget blackened death metal. Selvom man hurtigt må konstatere, at det er en genre, der faktisk klæder dem ret godt, så er der alligevel noget lidt påtaget over et så markant stilskifte. Er der  nogle kunstneriske overvejelser bag, eller er det bare et forsøg på at ride med på den nye black-bølge?

… og tilbage igen

Serpent God lægger ud med en kort instrumentalintro, hvor man kan høre lidt Østens mystik. De græske rødder fornægter sig tilsyneladende ikke – og dog, for man hører ikke meget til den slags resten af vejen. For det meste af dette album lyder påfaldende meget som Behemoth, og det mærkes allerede på næste skæring, titelnummeret ”Serpent God”, der starter med et tungt groove og nogle lækre riffs, hvorefter tempo og aggression øges betydeligt. En helt fornuftig start på albummet. På næste sang, ”Sons of Destruction”, hører man lidt tydeligere bandets fortid i den rene dødsmetal, men også her blander de ret effektivt noget black metal indover. Og sådan fortsætter resten af albummet, ikke særligt originalt måske, men ganske veludført.

Stilsikkert og solidt

Det burde måske medføre hård kritik, at Karma Violens lyder så meget som Behemoth, men det er ret svært at være utilfreds med de her grækere på Serpent God, for sangene er gode, lyden fin, og bandet spiller stilsikkert og solidt. På et af albummets bedste numre, ”The Sun I Never Had” (hø-hø), henter de endda inspiration fra Opeth, og det er jo altid godt. Udover manglende originalitet er eneste minus, at det er tæt på umuligt at forstå vokalen. Den lyder egentlig fin nok, men det er ikke til at vide, hvad Serpent God overhovedet handler om.  It’s all Greek to me… 

Tracklist

  1. MEN OF GIBEAH
  2. SERPENT GOD
  3. SONS OF DESTRUCTION
  4. THE CONSTRACTORS
  5. THE SUN I NEVER HAD
  6. DARK MOREL
  7. A LETTER TO THE WORTHLESS CHAMBER
  8. RADIX MALORUM
  9. BLOOD AURORA
  10. ETERNAL DARKNESS

Tilføj kommentar