DETEKTOREN
Hundred Suns - The Prestaliis

The Prestaliis

· Udkom

Type:Album
Genrer:Metalcore, Prog rock
Antal numre:11

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Medlemmer fra Norma Jean, Every Time I Die og Dead & Divine graver dybt og fortolker relevante problemer i et nyt tungt og melodisk projekt

Et melodisk sidespring

Idéen Hundred Suns opstod for snart tre år siden, da de tre medlemmer Cory Brandan (Norma Jean), Ryan Leger (eks-Every Time I Die) og Chris LeMasters (Dead & Divine) udvekslede musikalske idéer med hinanden på tværs af USA. De fandt ret hurtigt ud af, at de ville det samme og havde samme behov for at udfolde sig på en anden måde, end hvad de kunne i deres respektive bands. Dette melodiske sidespring, Hundred Suns, er altså resultatet af tre kunstneres behov for en anden form for kunstnerisk udfoldelse. På papiret lyder dette nok som én af de mest hardcore metalcore-grupper, men det er det på ingen måde. Når man tænker på, at de har siddet i hver deres ende af USA og skrevet alle disse sange uden overhovedet at vide, om de personligt havde nogen som helst form for kemi, må man konkludere, at det 100 % er musikken, der har ført dem sammen.

En samtale mellem godt og ondt

Når man giver sig i kast med dette album, fornemmer man med det samme denne mørke og tunge atmosfære, som indhyller albummet, og det er præcis, hvad missionen har været. Konceptet og historien er en stor og vigtig ting på The Prestaliis. Det hele bygger på nogle katastrofale hændelser mellem to personer og er i grove træk en samtale mellem to personer – den gode og den onde. Et eksempel på dette er nummeret ”Amaranthine”, som omhandler temaet menneskehandel og prostitution. Her er lyrikken baseret på en samtale mellem offeret og dets ”pimp”, for at skære det helt ud i pap. I videoen til nummeret optræder forsanger Cory Brandan som denne pimp i hans fortolkning. Så har man også lige dette med i sin opfattelse, når man ser videoen. Nummeret har som det meste af albummet denne sorte og tætte sky, som tætner og indkapsler det konstante mørke, som ligger i toner og lyrik. Konceptet på dette album er gennemgående og relevant. Det er på mange måder utroligt opløftende at lytte til noget, som virkelig er lavet med et formål – andet end bare at kreere endnu et rockalbum.

De melodiske udfoldelser får frit spil, men der er naturligvis også masser af nerve og aggressivitet at hente. Man får lidt af det hele, og der er masser af ligheder at hente fra de tre herrers andre bands. Numre som ”Hellelujah”, ”Last Apology” og det fremragende catchy ”Fractional” står som klare højdepunkter på dette album, hvor det rå og melodiske går op i en fabelagtig højere enhed. Corys vokal, som hænger unægteligt sammen med hans fremtræden i Norma Jean, er et kraftigt og imponerende indspark på dette album. At han her får lov at udfolde sig på denne måde er noget, som han har haft et indre behov for; Norma Jean har visse melodiske elementer på vokalsiden, men Hundred Suns giver ham mulighed for at få det hele ud, og manden har en vokal, som ikke bør gemmes væk. Det vidner hans indsats på The Prestaliis om.

“Burn uswe are the effigy!”     

Dette album er blevet crowdfunded via Indiegogo. Det vil sige, at de har sat et mål på x dollars, som er blevet indfriet af fans, til at gøre dette album til en realitet. Selvom Cory, Ryan og Chris har bevist deres værd som musikere i mange bands, havde de stadig noget at bevise over for potentielle pladeselskaber, før at denne udgivelse ville blive en realitet. Med deres fans hjælp og et rigtig godt produkt sidder vi nu her med dette album, som er langt mere end bare endnu et metalalbum. Man kunne have frygtet udfaldet, når man tager bandets historie og musikalske udveksling i betragtning, men det, som de ville opnå med dette konceptalbum, synes jeg virkelig er lykkedes med bravur. Det er et flot debutalbum, hvor historien, lyden og konceptet bare holder, men når konceptet og vokalen halter en smule, bliver det hele løftet af et rigtig flot lydbillede. De bærende riffs og trommer har stor fortjeneste i den flotte produktion. Nu skal de se, om de kan stå distancen på deres første tour som band – der i denne omgang er forbeholdt USA. De skal ud at se, om interessen for bandet er der, men jeg håber virkelig, at dette band vil leve videre i mange år, for der er et kæmpe potentiale. Der er masser af mørke emner at tage fat på, så keep on going! Som der bliver sunget på åbningsnummeret: ”Burn us, we are the effigy!”. Er du til en tung, melodisk omgang rock/metalcore med masser af nerve og historie, må du ikke snyde dig selv for dette album.  

Tracklist

  1. The Prestaliis I
  2. Partner-Predator
  3. Bedburner
  4. Last Apology
  5. December
  6. Fractional
  7. Reversal
  8. Hellelujah
  9. Infinite Winter
  10. Amaranthine
  11. The Prestaliis II

Tilføj kommentar