Eynomia  - Break Free

Break Free

· Udkom

Type:Album
Genre:Melodisk Metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 2/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

De sociale mediers æra går nu ind i musikken

Det, at Eynomia blev samlet via Facebook, viser bare, hvor stærke de sociale medier nu er blevet. At de kan samle kræfter fra forskellige enklaver i Eynomia. Her siger de selv, at det er den europæiske melodiske metalscene som Epica, Amaranthe, Nightwish og lignende bands med kvindelige vokaler, man forsøger at skabe mere viden og glæde omkring i deres hjemland.

Ensidigt og ufuldendt forsøg

Break Free er desværre et album, som høres en gang eller to og så forsvinder ud i den evige glemsel igen. Der er ingenting ved dette album, som får en til at hænge fast. Det er kedeligt, intetsigende og der burde have været en producer eller to, som, efter at have hørt albummet, skulle have sagt fra over for det og sagt ”Duer ikke, om igen”

Kigger man på musikken, burde den skille sig mere ud. Når man vælger at bruge en plads i orkesteret på en mand, der alene skal spille keyboard, og den er så kønsløs og neutral gennem hele albummet, at du stort set glemmer han er der, så er det spild af tid og penge. Det eneste tidspunkt Jimmy Pitts på keyboard kommer i spil, er ved den famøse ballade, hvor de endda er nødsaget til at lade den kvindelige vokal vige for en overfølsom og til tider overspillende stemme .

Lige såvel er både guitaren og trommerne kønsløse og har svært ved at dominere lydbilledet, som man ellers forventer, at de bør gøre. Det bør ikke være sådan, at man ligefrem skal sætte sig ned og forsøge at lytte godt efter, for at finde de enkelte instrumenter; der bør være plads til det enkelte gennem de forskellige numre.

Den samme overspillende fornemmelse kan tydeligt opleves, når Phyllis Rutter virkelig slår sig løs og kommer rundt i alle afkroge af stemmerne. Nogle gange var det nemt at se power metallens hånd rejse sig knugende op fra mellemgulvet og samles i en knusende knytnæve, for så at deles igen, inden der anråbtes himmelske guder. Det er, som om der prøves alt for meget, og man forsøger sig med alle de kendte virkemidler og så samler det hele i én plade.

Burde denne her plade være lavet i første omgang?

Den korte version: Nej. Det burde den ikke. Desværre opstår der de her konstellationer, hvor der ingen selvindsigt er og der desværre bliver lavet en plade, fordi man kender nogen, der kender nogen, der kender nogen, der har set et billede af Tordenskjold. Så opstår albums som Break Free, som slet og ret overhovedet ikke skulle have været lavet. Hele dette projekt skulle have været snuppet ved roden og kastet på kompostdyngen.

Som det nok kan læses, så er jeg ikke glad for denne skive, og jeg vil sige, at jeg har det så dårligt med denne udgivelse, at jeg er nødsaget til kun at give to kranier. Hverken musikken eller stemmen er afstemt ordentligt med hinanden, og flere gange kommer de ud af synkronisering, samtidig med at Phyllis' stemme flere gange kammer over, og slet ikke passer til tonen af musikken. Hvis der skal komme en karriere ud af det her, så skal der tænkes længes og hårdt over, hvad næste skridt skal være, og om der overhovedet skal være et skridt mere.

Tracklist

  1. Cleansing
  2. Someday Maybe
  3. Till We Meet Again
  4. Break Free
  5. Let It Go
  6. Through Your Eyes
  7. I Can Tell
  8. Take A Look
  9. When Its Over

Tilføj kommentar