Eyefear - 9 Elements Of Inner Vision

9 Elements Of Inner Vision

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Power metal
Spilletid:51:30
Antal numre:9

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Australske Eyefear kan i år fejre deres ti års jubilæum, men deres eksistens er gået fuldstændig hen over hovedet på mig, hvilket der ikke er noget at sige til, da det først er nu det ser ud til at deres anstrengelser for alvor bærer frugt. Bandet har været igennem en solid række udskiftninger og tilbage fra starten i 1994 er det kun Kosta (del sol) Papazoglou (guitar), Rob Gorham (bas) og Zain Kimmie (trommer) der har kunne holde ved. Stilen herpå er lettere mørk progressiv metal krydret med en snert af power, og jeg må sgu sige at det er et stærkt album de her har skudt ud, som både virker velskrevet og gennemtænkt. Sammy Giaccotto (keyboard) og sanger Danny Cecati (ex. Pegazus/pikansjos) tilfører skiven mange kvaliteter hver især. Mit største problem med denne type musik har altid været de fimsede vokalister der ofte hives henover til tjansen, men jeg synes sgu Cecati gør det godt her, da han varierer sin vokal og lyder til at have føling med musikken. Der bydes på mange temposkift hen af vejen, men med godt 52 minutters musik fordelt ud på ti numre, skal der nødvendigvis også ske noget variation. Det tog mig dog en del gennemlytninger før pladen faldt helt i hak, hvilket karakteren skal ses i lyset af. "9 Elements Of Inner Vision" er produceret af Enmdel Rivers (Vanishing Point, Black Majesty) og efterfølgende mikset af Andy LaRoque (præsentation unødvendig) - resultatet er blevet klædeligt.

Kommentarer (3)

Mads Jeppsen

Anmelder

Indlæg: 49

Jeg synes simpelthen det her

Jeg synes simpelthen det her er et kæmpe mesterværk... og jeg kunne ikke være mere uenig med din generelle mening om fimsede sangere... Beskriv en fimset sanger? Og giv lidt bands som eksempler.

Champen her er intet andet end stålkugler. Hans stemme er da for vild og mega kraftfuld. Rent faktisk har jeg kun en dårlig ting at sige til det her album, og det at guitaren godt kan virke uopfindsom til tider, men det hele falder alligevel så perfekt i hak. Fremragende album... 99% (rundes nok op til 100%)

Fyrsten

Tidligere anmelder

Indlæg: 181

Jeg giver jo netop udtryk for

Jeg giver jo netop udtryk for at sangeren her gør et habilt job, og synes det er en udemærket skive. Jeg har da prøvet at se lidt objektivt på sagerne, men da min musik smag er ret bred indenfor mange typer metal, kan jeg ikke falde i svime over samtlige udgivelser inden for bare denne stil. Jeg er rummelig for det meste tråd, og synes anmeldelsen er fair. Men det er jo bare min mening - så tag det ikke alt for seriøst.

/F.

Mads Jeppsen

Anmelder

Indlæg: 49

Jeg tog det ikke seriøst,

Jeg tog det ikke seriøst, synes heller ikke du tog direkte fejl! Jeg er da ked af hvis jeg fik det til at lyde som om jeg var ophidset. For det er slet ikke min mening.
Jeg har ligesom dig en ret bred smag indenfor musik. Af det jeg købte bare i går kan jeg sige jeg fik:
Rush
King Diamond
Tchaikovsky
Nevermore
Lunaris
Fates Warning

Altså en ret bred vifte hvis du spørger mig...

Jeg gav altså bare udtryk for min holdning til albummet.

Mads