Ektomorf - Black Flag

Black Flag

· Udkom

Type:Album
Genrer:Thrash metal, Heavy Metal
Antal numre:14

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Ektomorf kan vel bedst betegnes som en europæisk version af Soulfly, og det er da heller ikke få gange man kan drage sammenligningen i løbet af Black Flag. Det er den til tider simple tilgang til riffskrivningen samt den lidt primitive vokalstil og et næsten konstant fokus på tyngde og groove, der gør sammenligningen så åbenlys – hør blot titelnummeret på dette seneste album fra Ektomorf, og det er næsten umuligt ikke at føle sig hensat til Soulflys og Max Cavaleras musikalske univers.

Udover det bastante og tunge groove får Ektomorf på Black Flag dog også flettet inspirationer fra thrashen, punk ("Fuck Your God"), men også enkelte dele fra nu-metallen ind. Desuden er der også blevet plads til lidt mere etniske indlsag ("Cut It Out") og alt i alt er resultatet et temmelig solidt og velkomponeret album, om end førnævnte inspirationer fra Soulfly, og til dels også Machine Head, er lidt for kraftige til at man kan se helt bort fra dem.

Ektomorf gør det godt på Black Flag og kan virkelig frembringe et tonsertungt groove som virkelig fremhæves af den massive produktion på albummet. Men Ektomorf kan ikke blot sætte deres lid til dette gennem et helt album, idet det føles som om man, på trods af de velkomponerede sange, har hørt for mange af ideerne på Black Flag andetsteds før.

Tracklist: 01. War Is My Way 02. Unscarred 03. The Cross 04. Cut It Out 05. Black Flag 06. Private Hell 07. 12 Angels 08. Enemy 09. Fuck Your God 10. Never Surrender 11. Sick Love 12. Feel Like This 13. Kill It 14. The Pretender

Tilføj kommentar