The Chant - A Healing Place

A Healing Place

· Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Metal, Prog rock
Antal numre:8

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

The Chant byder på deres tredje album A Healing Place på smuk, melodiøs, progressiv rock. Bandet er fra Finland, og A Healing Place er et virkelig smukt album, som kun få bands kan matche. Der hersker hele vejen gennem A Healing Place et smukt og stemningsfuldt lydbillede, som virkelig får en til at slappe af, og som får roen til at sænke sig i kroppen. Musikken kan på mange måder minde lidt om den, som man kan finde på diverse mediative cd’er. Jeg slapper i hvert fald fuldstændig af, og mine tanker bliver sendt på langfart mod drømmende, så snart første nummer går i gang. The Chant spiller progressiv melodisk rock, som langt hen af vejen, har den samme drømmende og melodiske atmosfære, som Dream Theather byder på. Der er dog den forskel, at hvor Dream Theater udelukkende benytter sig af en clean vokal, er der på et par numre en vekslen mellem en clean og en mere hæs, brutal vokal. Den brutale vokal er ofte meget afdæmpet, og ikke så volumemæssigt høj som den cleane vokal, hvilket giver et meget fedt tvist. Derudover får skiven også et vidst melodisk metalpræg over sig, når den brutale vokal træder i med et hæst brøl og trommerne samt guitarerne stiger lige et tand eller to i tempo, hvilket første nummer "Outlines" er et godt eksempel på. De glimtvise melodiske metalpassager fungerer rigtig godt, og giver skiven en ekstra dimension. Det skal her nævnes, at det på ingen måde er hård metal vi har med at gøre, men det er mere korte passager, som bandet formår at sætte i et par numre. Udover selve den instrumentelle opbygning på A Healing Place vil jeg også fremhæve tekstuniverset, som er at finde på albummet. Flere er sangene er meget poetiske skrevne, og rummer en dybere mening end hvad der ellers er at finde på rock albums. Både "Riverside" og "My Kin" er to gode eksempler på dette. A Healing Place er en virkelig smuk og veludført skive, som jeg varmt kan anbefale. Hele albummet er fyldt med harmoniske og stemningsfulde melodier, og man slapper fuldstændig af, så snart A Healing Place rammer øregangene. Albummet kræver opmærksomhed før, at man får det fulde ud af skiven, og hvis man er til det hårdere, energifyldt musik, er det nok ikke The Chant man skal købe. Er man til gengæld til smuk og rolig musik, er A Healing Place et helt klart tjek værd. Trackliste: 1. Outlines 2. Spectral Light 3. Riverbed 4. The Black Corner 5. The Ocean Speaks 6. Distant Drums 7. My Kin 8. Regret Her er nummeret Regret: